155 møllerske millioner sendt i omløb: Her er de 13 modtagere

155 fondsmillioner bliver nu sendt ud at gøre gavn på socialområdet. Det er Den A.P. Møllerske Støttefond, som udmønter en portion af de 750 millioner kroner, fonden har afsat til en social indsats. Pengene går til 13 forskellige projekter i både kommuner og regioner, ngo’er og socialøkonomiske virksomheder, der på hver sin måde kan styrke indsatsen for socialt udsatte.

Grundlæggende er fondene kun bundet af stifters vilje, og de skal have maksimal nytte af de penge, de uddeler. 

Anker Brink Lund
Professor, CBS

“Vi er begejstrede over ambitionsniveauet hos de 13 ansøgere. Her er nogle af de stærkeste aktører på socialområdet, der virkelig vil sætte massivt ind med skarpe ideer, nye metoder og samarbejdsformer – og ikke mindst stærk forankring i praksis,” siger fondens direktør, Henrik Tvarnø.

Han tilføjer, at både fonden og ansøgerne har lagt vægt på at få tilknyttet forskning og evaluering, der kan dokumentere, hvordan indsatsen virker.

“Hvis indsatserne bærer frugt, vil de skabe en varig forandring for udsatte børn, unge og voksne, der har brug for at få en chance, så de kommer i gang med uddannelse og arbejde,” siger Henrik Tvarnø.

Det er jo nærmest definitionen på en offentlig opgave, socialt udsatte kontanthjælpsmodtagere. Det er jo dem, der skal have en ekstra indsats ud over kontanthjælpen.

Thomas P. Boje
Professor, RUC

En af modtagerne er Glad Fonden, som med en bevilling på 25 millioner i ryggen vil oprette en ny overbygningsuddannelse for borgere med funktionsnedsættelse. Som det er i dag har de kun retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse, hvilket er en hæmsko, når de skal etablere sig på arbejdsmarkedet.

“Det er samfundets ønske og helt i Glad Fondens ånd, at mennesker med handicap skal være delvist selvforsørgende. Men så skal vi også give dem kompetencerne, så de har en chance for at komme ud på arbejdsmarkedet,” siger Mikkel Holmbäck, der er administrerende direktør i Glad Fonden.

Uddannelsen starter op i august 2018, og de 100 elever vil modtage en stor del af undervisningen ude på store arbejdspladser som REMA 1000.

“Eleverne får en grundlæggende indsigt i arbejdspladskultur og vil igennem uddannelsen få afdækket, hvilke funktioner de kan udføre, når uddannelsen er afsluttet,” siger Mikkel Holmbäck.

Binder kommunale midler
Uddannelserne vil blive placeret i Esbjerg, Aarhus og København, og de tre kommuner bidrager også til finansieringen med i alt 15 millioner kroner.

“Det har været vigtigt for os, at kommunerne er med til at finansiere. For vi vil rigtig gerne gøre det til noget varigt," siger direktøren.

Han undrer sig samtidig over, at en overbygningsuddannelse for borgere med funktionsnedsættelse ikke bliver løftet af den offentlige sektor.

"Det her burde jo sådan set være en opgave for Undervisningsministeriet,” siger Mikkel Holmbäck.

En anden modtager er Settlementet på Vesterbro, som får 25,2 millioner kroner til en helhedsindsats for at hjælpe udsatte kontanthjælpsmodtagere tilbage på arbejdsmarkedet.

Her har forstander Margrethe Wivel med egne ord svært ved at få armene ned.

“Vi har jo kørt beskæftigelsesprojekter for udsatte kontanthjælpsmodtagere i mange år, og noget af det, vi altid har drømt om, er det her med at lave en ordentlig indsats, fordi vi tror på, at hvis man gør tilpas meget og gør det rigtigt fra starten, så har det både menneskelig og økonomisk værdi,” siger hun.

Bevillingen til Settlementet er imidlertid betinget af, at Københavns Kommune også støtter indsatsen med 7,5 millioner kroner. De penge er ikke afsat endnu og skal findes, når kommunen pusler budgettet for 2018 på plads.

Professor: Fonden tager teten
Altinget har forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesborgmester i København, Anna Mee Allerslev (R), men det har desværre ikke været muligt.

Men ifølge professor Thomas P. Boje fra Roskilde Universitet er udlodningerne fra Den A.P. Møllerske Støttefond er et klokkeklart eksempel på, at fonde i stigende grad overtager offentlige kerneopgaver.

“Det er jo nærmest definitionen på en offentlig opgave, socialt udsatte kontanthjælpsmodtagere. Det er jo dem, der skal have en ekstra indsats ud over kontanthjælpen,” siger han.

Det rejser en væsentlig problemstilling, mener professoren.

“Gennem denne type uddelinger binder fonden det offentlige til at bruge nogle bestemte penge til et bestemt formål på en bestemt måde. Man sætter altså direkte nogle rammer op for den måde, man prioriterer offentlige midler på. Jeg siger ikke, at det er forkert. Men det er altså fonden, der bestemmer konditionerne for det her,” siger Thomas P. Boje.

Professor Anker Brink Lund fra CBS kan dog ikke følge bekymringen.

"Grundlæggende er fondene kun bundet af stifters vilje, og de skal have maksimal nytte af de penge, de uddeler. Derfor er det rationelt fra en fondsbetragtning at få medfinansiering på sin indsats. Og så er der ovenikøbet det smukke ved det, at det også skaber noget forpligtende ejerskab hos dem, der skal føre projektet videre," siger han.

Anker Brink Lund peger samtidig på, at der ikke er noget odiøst i, at donationerne binder kommunale skattekroner.

"Vender man det om og ser på det fra kommunens perspektiv, er det de folkevalgtes opgave at få det maksimale ud af skattekronerne. Der skal prioriteres mellem et utal af opgaver, og noget skal vælges fra. Så hvis dette var noget, kommunen alligevel havde tænkt sig at støtte, får man altså et bidrag udefra. Og hvis man ikke havde tænkt sig at støtte det, er det kommunalbestyrelsens forbandede pligt at sige nej tak til gaven. Og så falder bevillingen væk, og A.P. Møller kan bruge pengene et andet sted," siger han og tilføjer: 

"I den konkrete sag er betingelserne stillet åbent op up front, så det står alle involverede parter frit at vælge gaven til eller fra."

Thomas P. Boje fastholder, at fondenes indtog i kernevelfærden lægger op til en demokratisk diskussion af fondenes rolle i samfundet.

“Vi er nødt til at have en diskussion af, hvad er det for opgaver, fondene påtager sig, og i hvilket omfang det er i overensstemmelse med den politiske prioritering, som foregår i samfundet. Og jo mere indflydelse fondene får, jo større er behovet for at få dialogen mellem fondene og den borgerlige offentlighed,” siger han.