Departementer opruster ministerbetjeningen

Ministrene er i dag omkranset af større faglig kapacitet end under Anders Fogh Rasmussens (V) tid som statsminister.

Sammenlignet med nullerne har departementerne nemlig de senere år oprustet deres organisationer.

Det er vurderingen fra Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet.

“Det er en ret markant og iøjnefaldende udvikling,” bemærker han.

De er både bemandet og organisatorisk indrettet sådan, at de i højere grad har kapacitet til at gå ind i det indholdsmæssige stof i de ting, som ministeriet beskæftiger sig med. Det har man altså ikke bare overladt til styrelserne, som der var en tendens til tilbage i nullerne.

Jørgen Grønnegård Christensen
Professor emeritus i offentlig forvaltning, Aarhus Universitet

I forbindelse med en revision af bogen Politik og Forvaltning har Jørgen Grønnegård Christensen mere systematisk gennemgået den præcise indretning af departementernes organisation, opgavefordelingen internt i departementerne og opgavefordelingen mellem departementerne og deres styrelser.

“Ser man på tværs af samtlige ministerier, så opdager du, at de helt smalle departementer stort set er væk. Departementerne er både lidt større end tidligere, men har også en lidt anden opgaveprofil i dag sammenlignet med nullerne,” fortæller Jørgen Grønnegård Christensen, der er forfatter til bogen sammen med professor i statskundskab Peter Munk Christiansen og tidligere kommunaldirektør Marius Ibsen.

Jeg køber ikke bare forklaringen, at det her er en styrkelse af fagligheden. Jeg har i hvert fald endnu ikke set, at der kommer flere fagspecialister ind, men derimod flere folk, der ligner dem, der i forvejen sidder i departementerne.

Knud Aarup
Tidligere styrelsesdirektør

Større faglig tyngde
Da ministerierne i nullerne gik i retning mod de smalle departementer med daværende Miljøministeriet som forbillede, talte man først og fremmest om, at departementernes rolle var at kvalitetssikre de politiske sager.

“Man havde departementer af en ret beskeden størrelse, og derudover blev de først og fremmest opfattet som sekretariater for ministeren. De skulle være den enhed, der lagde allersidste hånd på de ting, der gik til ministeren,” forklarer Jørgen Grønnegård Christensen.

Sådan er det ikke længere i dag, viser gennemgangen af departementerne.

“De er både bemandet og organisatorisk indrettet sådan, at de i højere grad har kapacitet til at gå ind i det indholdsmæssige stof i de ting, som ministeriet beskæftiger sig med. Det har man altså ikke bare overladt til styrelserne, som der var en tendens til tilbage i nullerne,” siger han.

Miljøstyrelsen svækket
Det nyeste meget konkrete eksempel på udviklingen er Miljø- og Fødevareministeriet. De har netop besluttet at flytte 40-50 årsværk fra Miljøstyrelsen til ministeriets departement, og det giver departementet i omegnen af 25 procents vokseværk sammenlignet med i dag.

Styrelsens medarbejdere, der forventes at indtage de nye kontorer 1. september i år, skal styrke ministerbetjeningen på vand- og naturområdet.

Det har affødt kraftig kritik fra Danmarks Naturfredningsforening, der mener, at øvelsen kort og godt handler om at sætte sig “meget politisk tungt på fagligheden”, mens Landbrug & Fødevarer hylder det strategiske greb for at sikre sig større loyalitet over for ministeren.

Hvor er fagspecialisterne?
Tidligere direktør for Socialstyrelsen Knud Aarup ser et stort behov for mere faglighed tæt på den politiske rådgivning, hvor faglighed forstås som flere ansatte med dybdefaglig viden. Men han frygter, at oprustningen ikke handler om det. 

“Jeg køber ikke bare forklaringen, at det her er en styrkelse af fagligheden. Jeg har i hvert fald endnu ikke set, at der kommer flere fagspecialister ind, men derimod flere folk, der ligner dem, der i forvejen sidder i departementerne,” siger Knud Aarup, der i dag er formand for Socialpolitisk Forening.

Han ser derimod snarere en risiko for, at oprustningen mere handler om at få flere ressourcer til at agere uafhængigt af styrelserne i en hurtig politisk beslutningsproces. Og altså at centraladministrationens viden om, hvad der foregår på skoler, sygehuse og handicapinstitutioner ikke styrkes med den nuværende udvikling.

Et andet nyere markant eksempel på udviklingen er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

I oktober 2016 flyttede 49 nye embedsmænd ind i ministeriets departement og tilsluttede sig de dengang i forvejen knap 100 ansatte. 41 af de dengang 49 nye folk i departementet blev hentet fra Energistyrelsen.

Læs hele artiklen på Altinget:embedsværk (kræver abonnement). Tegn et gratis prøveabonnement her.