Forskere afviser regeringen: Højere fart giver flere døde

Det er på et yderst spinkelt grundlag, at regeringen mener at kunne hæve fartgrænsen på såvel landeveje som motorveje, uden at flere vil komme til skade eller blive dræbt.

Ifølge to førende trafikforskere strider det ikke blot mod trafikkens jernlov om at fart dræber, men også mod erfaringerne fra tidligere forsøg med at tillade højere hastigheder.

Også selvom regeringen vil øge sikkerheden på de udvalgte strækninger.

”Forslaget peger trafiksikkerhedsmæssigt den forkerte vej. Der er ingen grund til at tro, at den planlagte opgradering vil kunne forebygge en forringet trafiksikkerhed på strækninger,” siger Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet.

Medmindre man har opfundet en ny gylden trafiksikkerhedsindsats, så tvivler jeg på, at det holder for en nærmere faglig vurdering.

Harry Lahrmann
Lektor ved Aalborg Universitet

Han bakkes op af tidligere DTU-forsker Mogens Fosgerau:

”I 2004 satte man farten op til 130 km/t på en række motorvejsstrækninger. Evalueringen viste en klar sammenhæng med, at der skete flere ulykker og at flere døde,” siger Mogens Fosgerau, der i dag er tilknyttet Københavns Universitet.

Det bedste bud
Det er Vejdirektoratet, der har udpeget strækninger, hvor det vurderes at være ”trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt” at hæve fartgrænserne.

Og det er netop Vejdirektoratets vurdering, som transportminister Ole Birk Olesen (LA) henviser til, når han skal forklare, hvordan hastighederne kan øges, uden at det får ”mærkbar indflydelse” på ulykkestallene. Blandt andet fordi der følger en række initiativer, som skal forøge sikkerheden (jf. boks til højre).

Lignende foranstaltninger indgik imidlertid allerede, da man i 2011 hævede hastighederne på en række lande- og motortrafikveje. Her viste den efterfølgende evaluering, at antallet af ulykker alligevel steg mere end forventet.

Hos Vejdirektoratet peger afdelingsleder Ivar Sande på, at direktoratet har taget afsæt i resultaterne fra ”de bedste” af de veje, som indgik i forsøget fra 2011 til 2014. Det på trods af, at det af evalueringen fremgår, at resultaterne for de forskellige vejtyper ”ikke nødvendigvis vil være repræsentative for andre strækninger af samme type”.

”Det er vores bedste bud ud fra de erfaringer, vi har. Vi kunne også godt have tænkt os flere data, så vi kunne få en mere sikker evidens. Men det har vi bare ikke,” siger Ivar Sande.

Han understreger dog, at det er en vigtig forudsætning for direktoratets vurdering, at der denne gang bruges betydeligt flere penge på tiltag, som skal forbedre trafiksikkerheden på de udvalgte strækninger.

Regeringen og Vejdirektoratet bevæger sig særligt ud på tynd is, når det gælder hastigheden på motorveje, mener de to forskere. Det kan du læse i den fulde version på Altinget: transport (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.