Trods advarsler: Red Barnet fik påbud fra Arbejdstilsynet om dårligt arbejdsmiljø

Selvom medarbejderne i Red Barnet havde gjort ledelsen opmærksom på, at der var et usundt psykisk arbejdsmiljø i hjælpeorganisationen, blev problemerne ikke løst.

Et uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet i år resulterede i påbud på det psykiske arbejdsmiljø.

Ifølge Red Barnet har ledelsen forsøgt at forbedre arbejdsmiljøet, men altså uden at komme i mål. I dag har organisationen udskiftet ledelsen i den pågældende afdeling.*

"Vi er virkelig kede af, at det er kommet dertil,” siger Karin Hindkjær, chef for Red Barnets afdeling for engagement.

Sådan en arbejdsplads ønsker vi jo ikke at være. Vi skal gøre en forskel for børn, men vi skal også være gode ved vores medarbejdere.

Karin Hindkjær
Chef for engagement, Red Barnet

“Men generelt er vi jo under et evigt krydspres mellem, at vi på den ene side har en stor forpligtelse til at forvalte de penge, vi får, på den mest omkostningsbevidste måde. Samtidig kan vi på den anden side aldrig planlægge, hvornår der kommer spidsbelastninger. Det, tror jeg, er NGO'ernes evige tunge lod”, siger Karin Hindkjær.

Lektor ved Institut for Organisation ved Copenhagen Business School Elisabeth Naima Mikkelsen genkender problematikken. Hun ser det som en bred tendens.

"I de her typer af organisationer, såsom Red Barnet, der bliver organisationens godgørende sag på en eller anden måde prioriteret over, 'hvordan har vi det, når vi er på arbejde', fordi 'det er så vigtigt at redde de her børn',” siger Elisabeth Naima Mikkelsen.

"Stor arbejdsmængde og tidspres"
Elisabeth Naima Mikkelsen genkender Red Barnets problemer og påpeger, at det er en bredere tendens blandt NGO’er.

"Der er arbejdspres, de skal løbe hurtigere, og der er rigtig mange opgaver. Der er den her tanke om, at så mange penge som muligt gerne skal gå til sagen. De skal helst ikke bruges på de ansatte, de skal have deres løn og gøre deres arbejde, men pengene skal bruges på organisationens formål," fortæller Elisabeth Naima Mikkelsen.

Ved Arbejdstilsynets besøg hos Red Barnet blev der slået ned på 'stor arbejdsmængde og tidspres', der defineres ved, at der arbejdes uden pauser, i for højt tempo, for mange timer eller lignende. Det kan i mange tilfælde medføre til stress og udbrændthed blandt de ansatte.

Et tilbagevendende uløst problem
Altinget kunne i sidste uge afsløre, at knap en tredjedel af de danske organisationer bryder arbejdsmiljøloven ved ikke at lave den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV). Red Barnet er dog én af de organisationer, der har lavet en APV.

Karin Hindkjær fortæller, at Red Barnet både har gennemført en APV i 2015 og en medarbejderundersøgelse i 2016.

Du siger, at I fik udarbejdet en Medarbejderundersøgelse sidste år, så det var i 2016. Kom I frem til de samme problemer som Arbejdstilsynet gav jer påbud og vejledning om ved deres besøg i år?

"Ja. Vi er udmærket klar over, at vores økonomiafdeling har været specielt udsat. Det har vi været særligt opmærksom på.”

Så I havde altså øje på problemerne i 2016, men Arbejdstilsynets tilsyn fandt sted året efter, i 2017, hvor de stadig vurderer, at der er problemer. Havde I ikke lavet en handleplan for, hvordan I skulle arbejde med de problemer?

"Der er løbende blevet lavet forskellige indsatser i den afdeling. Der blev gjort en del i den periode, så der er blevet arbejdet på det."

Hvordan har I så arbejdet yderligere på det, nu hvor Arbejdstilsynet efter deres tilsyn kunne konkludere, at I stadig havde de samme problemer?

“Vi har prøvet at følge med i forhold til medarbejderressourcer, men vi bliver nødt til at være meget bevidste om at holde vores administrationsomkostninger nede, så flest mulig penge kommer ud til de børn, der har brug for vores hjælp.”

Indholdsløse målinger
Trods interne målinger og handleplaner viser Arbejdstilsynets besøg, at Red Barnet stadig døjer med problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Problemer, der vel at mærke var blevet identificeret igennem blandt andet APV’en og medarbejderundersøgelsen i 2015 og 2016.

Ph.d. og stressforsker fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Malene Friis, understreger vigtigheden i, at man som arbejdsgiver er bevidst om og sørger for at få afdækket det, som, de ansatte føler, er relevant for deres arbejde og velbefindende.

“Man skal især sørge for, at der handles på de svar, der dukker op, for ellers bliver APV’en et indholdsløst ritual,” påpeger Malene Friis.

Chef for engagement Karin Hindkjær erkender, at Red Barnets tiltag ikke har virket, til trods for at organisationen kendte til problemerne allerede et år før Arbejdstilsynets besøg.

“Vi må også bare konstatere, at de indsatser, vi har lavet i den periode, ikke har været stærke nok i forhold til at få hegnet problemstillingen ind”, fortæller Karin Hindkjær.

Udskiftning af ledelse
Red Barnet har nu udskiftet ledelsen i afdelingen, og en ny økonomidirektør er tiltrådt 1. november.

Ifølge arbejdsmiljøloven skal en APV mindst revideres hvert tredje år. Men den skal også laves, hvis der sker ændringer i arbejdet, hvilket har været tilfældet hos Red Barnet, med en ny økonomidirektør.

Hvornår har I planer om, at lave en APV for at følge op på ændringen?

"Den nye chef havde møde med afdelingen i sidste uge, hvor at de fik lagt handlingsplaner, så det bliver fulgt meget tæt. Vi kommer også til at lave en ny APV i det nye år. Vi ønsker jo ikke at have medarbejdere, der bliver stresset af at gå på arbejde og har et dårligt arbejdsmiljø. Det er jo på ingen måde hverken intentionen eller fordel for nogen som helst.”

Læs hele historien på Altinget: Civilsamfundets videnscenter.

* Artiklen er ændret 20/12-2017 kl 12:38 efter henvendelse fra Red Barnet, som påpegede, rubrikken “Trods advarsler: Først efter påbud greb Red Barnet ind over for dårligt arbejdsmiljø” ikke var korrekt. Det samme gælder indledningen. Red Barnet har ifølge ledelsen løbende haft workshops og andre tiltag, men uden at få løst problemerne.