Ekstra velfærdsmilliarder sender kommuner historisk tæt på statslig straf
ØKONOMI: For første gang i årevis brugte kommunerne i 2018 alle de milliarder på velfærd, de måtte. Det vækker både begejstring, men også bekymring, fordi kommuner var marginaler fra en statslig straf.
Kim Rosenkilde
RedaktørEn smule mindre mådehold i Københavns Kommune, og så var 2018 endt som året, hvor kommunerne for første gang udløste en ’dummebøde’ fra Finansministeriet for at have brugt for mange penge på velfærd.
Kun godt 100 millioner kroner adskiller kommunernes regnskabsresultat fra det loft, der er lagt over det lokale forbrug på ikke mindst daginstitutioner, ældrepleje og folkeskoler.
Det svarer til blot 0,04 procent af kommunernes samlede velfærdsbevilling. Og var kommunerne gået over loftet, ville staten kunne straffe dem ved at trække et beløb svarende til budgetoverskridelsen ud af det efterfølgende års bevilling.
"Både i den enkelte kommune og hos KL er man selvfølgelig tilfredse med, at man er kommet så tæt på som overhovedet muligt på at have brugt servicerammen. Men det kan også betyde, at der igen kommer en frygt for, hvad der sker, hvis tendensen fortsætter opad," siger Kurt Houlberg, der er professor i kommuneøkonomi ved Vive.
Det er også et demokratisk problem, hvis man af frygt for at blive straffet undlader at bruge de penge, der er afsat.
Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Finansordfører
Sanktionerne blev lovfæstet med budgetloven, der blev vedtaget i 2012. Og siden deres indførsel har kommunerne år efter år brugt flere milliarder kroner mindre på velfærd, end de ellers har fået lov til at staten. I høj grad af frygt for at blive straffet, vurderer Kurt Houlberg.
Vækker glæde
Både Venstre og Socialdemokratiet går til valg på at øge kommunernes bevilling de kommende år. Men præcis hvor mange ekstra penge der skal til, vil Jacob Jensen ikke lægge sig fast på.
”Vi vil sætte os til forhandlingsbordet for at sikre en god og stabil økonomi for kommunerne, også under skyldig hensyntagen til det ekstra udgiftspres, der er. Om det så betyder, at der skal tilføres 0,5, 0,6, 0,7 procent eller noget andet, det er for tidligt at sige,” siger han.
Fra Socialdemokratiets side melder man sig parat til at bruge 20 milliarder kroner ud af det samlede finanspolitiske råderum frem mod 2025 på at løfte forbruget på velfærd i takt med den demografiske udvikling.
I SF vil man bruge endnu flere penge, så forbruget ikke kun følger demografien, men også den almindelige velstandsudvikling i samfundet. Og så skal budgetloven ændres.
Læs hele artiklen her og endnu mere om kommunernes udgifter til velfærd på Altinget: kommunal.
Kilde: Finansministeriet
Sanktioner for kommunale budgetoverskridelser
I alt fire milliarder kroner af det kommunale bloktilskud er gjort betinget af, at kommunerne budgetterer i overensstemmelse med udgiftsrammerne.
De tre milliarder kroner er betingede af, at kommunerne budgetterer serviceudgifterne inden for rammerne, mens én milliard kroner er betinget af, at anlægsudgifterne budgetteres inden for rammerne.
Hvis de kommunale regnskaber viser, at kommunerne under ét har overskredet deres budgetter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner i forhold til folketallet, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet