Internt notat: Regeringen vil trække støtten til sociale projekter
FARVEL: Der er afsat penge på satspuljen til en række sociale projekter rettet mod ældre, unge og frivillige. Men de projekter vil regeringen droppe, viser notat. Forkert og uklogt, kritiserer DF.
Rasmus Dahl Løppenthin
JournalistSimon Lessel
RedaktørDer bliver alligevel ikke penge til blandt andet mere hjemlige rammer på plejehjemmene, nye ungekrisecentre og en whistleblowerordning, der skal afsløre svindel i frivilligsektoren.
Vi har tidligere indgået en aftale om projekterne, og derfor er det principielt forkert ikke at leve op til den.
Karina Adsbøl
Socialordfører, DF
Det viser et regeringsdokument, som Altinget er i besiddelse af.
· Drifts- og overgangsstøtte til projekter med udløb i 2012 (2020-2023): 0,3 mio.
· Satspuljeaftalen for 2012, driftsstøtte til bevillinger, der udløber i 2011 (2020-2023): 0,9 mio.
· Satspuljeaftalen for 2012, driftsstøtte til bevillinger, der udløber i 2012 (2020-2023): 0,9 mio.
· Social investeringspulje på hjemløseområdet (2020-2021): 9,2 mio.
· Støtte til borgere i langvarig hjemløshed (2021): 1,9 mio.
· Støtte til ungekrisecentre (2020-2022): 17,7 mio. + 0,5 mio. til evaluering, der bortfalder, hvis etableringen af krisecentrene droppes
· Whistleblowerordning (2020-2022): 2,6 mio. + 1 mio. til evaluering som bortfalder, hvis ordningen droppes.
· Hospicepladser (2020-2023): 2,8 mio. (Tidligere afsat penge til syv pladser, men kun seks er etableret. Der er ikke ansøgt om penge til den sidste plads, hvorfor regeringen vil bruge penge på noget andet fremadrettet)
· Lægeordineret heroin (2021-2023): 3 mio. (På grund af mindreforbrug vil penge fordele 1 mio. årligt til andre formål)
· Pulje til mere hjemlighed på plejehjem (2021): 19,6 mio. + 0,3 mio. til evaluering (ordningen blev aftalt som en del af satspuljeaftalen på ældreområdet for 2018-2021)
· Regeringen vil afsætte ti millioner til Socialstyrelsen, der skal bruges til, ”at Socialstyrelsen fortsat kan understøtte en virksom socialpolitik”. I 2020 vil regeringen lave en analyse af Socialstyrelsens bevillingsbehov fremover.
Dokumentet fra Social- og Indenrigsministeriet indgår i de igangværende forhandlinger om udmøntningen af den reserve, der erstatter den aflivede satspulje og skal finansiere midlertidige projekter på socialområdet fremover.
På Christiansborg vækker nyheden frustration.
Dansk Folkeparti mener, at regeringen prøver at løbe fra tidligere aftaler i satspuljekredsen, der siden starten af 1990'erne har fordelt penge til sociale projekter.
"Vi har tidligere indgået en aftale om projekterne, og derfor er det principielt forkert ikke at leve op til den. Der er nogle partier, der hver især har fået noget i en forhandling, som regeringen så nu vælger at omprioritere," siger socialordfører Karina Adsbøl.
DF: Midlerne skal blive på området
Regeringen vil sløjfe projekter for i alt 60,7 millioner kroner over de næste fire år. Ti millioner kroner af de penge skal blandt andet ifølge notatet gå til Socialstyrelsen for at "understøtte en virksom socialpolitik".
Dansk Folkeparti er utilfreds med, at regeringen vil droppe en pulje på 19,6 millioner til hjemlighed på plejehjem, som satspuljeforligskredsen blev enige om i efteråret 2017.
Pengene er aldrig uddelt, men planen var at skabe mere sjæl og hjemlige rammer, så de ældre i højere grad oplevede plejehjemmene som deres eget hjem.
"De midler, der er prioriteret på ældreområdet, skal bruges på ældreområdet," siger Karina Adsbøl.
Det har ikke været muligt at få et interview med social- og indenrigsminister Astrid Krag (S). Men hun oplyser i en skriftlig kommentar til Altinget.
"Jeg holder drøftelserne ved forhandlingsbordet, men vil gerne understrege, at der ikke er truffet nogle endelige beslutninger. Opgaven for os er at fordele pengene fra reserven, så de kommer så mange socialt udsatte som muligt til gavn."*
*Opdateret 09.02 med kommentar social-og indenrigsministeren Astrid Krag (S).
Læs hele artiklen på Altinget Social, hvor du blandt andet kan læse mere om, hvad Frivilligrådet og Radikale mener om regeringens planer om at droppe en allerede aftalt whistleblowerodning i den frivillige sektor.
Satspuljens død og genopstandelse
Siden 1990 er den automatiske regulering af overførselsindkomsterne steget 0,3 procent mindre end den generelle lønudvikling.
Pengene er i stedet blevet udmøntet i satspuljen, som er blevet forhandlet mellem alle Folketingets partier på nær Enhedslisten til at finansiere initiativer, der forbedrer vilkårene for svage og udsatte grupper samt for mennesker på overførselsindkomst.
I forbindelse med finanslovsaftalen for 2019 blev VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti enige om at standse tilførslen af midler til satspuljen fra 2020.
Det betyder, at satspuljeforliget er opsagt, og at mindrereguleringen for hovedparten af overførselsindkomster afskaffes fra 2020. Folkepensionister får pengene som højere direkte ydelse, mens pengene for borgere på blandt andet kontanthjælp og dagpenge vil gå til tvungne pensionsindbetalinger.
Fremtidens satspulje vil bestå af frigivne midler fra den eksisterende pulje på ialt 15,7 milliarder kroner – den såkaldte reserve.
Ubrugte midler går fremover i statskassen, og som kompensation for det tillægges reserven årligt 70 millioner kroner.
Størstedelen af de penge er bundet af eksisterende projekter. Puljen vokser, efterhånden som projekter ophører, og pengene løber tilbage i puljen. Derfor er reserven i 2020 og 2021 meget begrænset.
Det er aftalt, at reserven som udgangspunkt anvendes til midlertidige initiativer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med videre, men at der gives helt særlig prioritet til socialområdet, som dermed vil modtage langt hovedparten af midlerne. Herudover vil det blive prioriteret at understøtte et velfungerende civilsamfund.