Få styr på formalia til den kommende generalforsamling
FORMELLE KRAV: Det er vigtigt at holde sig til dagsordenen og procedurerne under en generalforsamling. Men hvad siger reglerne egentlig, og hvilke formelle krav skal overholdes? To eksperter i foreningsret giver her juridiske råd til små foreninger.
Linus Klemp
UniversitetspraktikantSimon Rosenstand
StudentermedhjælperDenne artikel blev udgivet første gang 21. november 2018.
Foreningsretten er ikke reguleret ved lov i Danmark, og det betyder, at der ikke findes en lov, der dikterer, hvordan en forening skal drives, eller hvordan en forenings generalforsamling skal afvikles. Krav og formalia afhænger af foreningens vedtægter. Men selvom generalforsamlingsformen kan variere fra forening til forening, er der nogle retningslinjer, som alle generalforsamlinger bør følge.
Civilsamfundets Videnscenter har spurgt to eksperter i foreningsret, Ole Hasselbalch, professor emeritus ved Aarhus Universitet, og Eigil Lego Andersen, advokat og ekstern lektor ved Københavns Universitet, til råds. Her er deres anbefalinger til, hvordan den gode generalforsamling bør afvikles, og hvad I med fordel kan skrive i en årsberetning.
Regler for indkaldelse og dagsorden
For at sikre et godt fremmøde til generalforsamlingen er det vigtigt at indkalde medlemmerne i god tid. Ole Hasselbalch anbefaler, at bestyrelsen indkalder til generalforsamling allersenest to uger inden afholdelsen af generalforsamlingen.
Med indkaldelsen bør følge generalforsamlingens dagsorden. Den kan med fordel indeholde følgende punkter:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse, underskrevet af både revisoren og bestyrelsen
- Drøftelse af drift, budget og kontingent
- Valg til bestyrelsen
- Valg af revisor
- Andre rettidigt indgivne forslag
- Særlige forhold
- Eventuelt (kun drøftelser, ikke beslutninger)
Skriv tydeligt i indkaldelsen, at forslag til ekstra punkter til dagsordenen skal sendes til bestyrelsen, og angiv en tydelig deadline for indsendelse af forslag. Hvis bestyrelsen modtager forslag til nye punkter i tide, skal dagsordenen revideres og sendes ud til medlemmerne igen senest en uge inden afholdelsen af generalforsamlingen.
Generalforsamlingen må ikke træffe beslutninger angående punkter, som ikke er at finde på dagsordenen. For at medlemmerne kan gøre brug af deres demokratiske rettigheder skal de have haft mulighed for at tage stilling til alle emner og forslag på forhånd.
Når en generalforsamling først er indkaldt, kan den som udgangspunkt ikke aflyses.
Vigtige punkter i årsberetningen
Under generalforsamlingen skal bestyrelsen afgive en årsberetning. Eigil Lego Andersen fortæller, at den frivillige forenings årsberetning heller ikke er underlagt nogen lovgivning.
Han fremhæver dog et par punkter, som er vigtige at få afdækket i årsberetningen. Det gælder:
- En beskrivelse af økonomien i foreningen
- En gennemgang af foreningens aktiviteter i det forgangne år
- En gennemgang af medlemsudviklingen
- En sammenfatning af foreningens målsætninger.
Når årsberetningen er afgivet, stilles den til debat og derefter til afstemning.
Regler for valg og afstemninger
Det skal fremgå tydeligt af den tilsendte dagsorden, hvad der skal stemmes om til generalforsamlingen. Alle afstemningsprocesser skal være beskrevet i vedtægterne. Her bør der blandt andet været beskrevet, om afstemningerne foregår skriftligt eller ved håndsoprækning, om alle stemmer tæller lige meget, og om medlemmer, der er forhindret i at deltage, må give fuldmagt til et andet medlem.
Er I i tvivl om, hvordan I vælger den bedste dirigent til den kommende generalforsamling, får I i denne artikel et par gode råd. Og mangler I inspiration til nye måder at afholde generalforsamlinger på, så læs med i denne guide, hvor DGI fortæller om, hvorfor digitale generalforsamlinger fremmer medlemsdemokratiet.
Denne artikel blev udgivet første gang 21. november 2018. Efter længere tids sygdom er professor emeritus Ole Hasselbalch d. 26. november 2019 gået bort.