Debat: Den bedste hjælp fra USA til Grønland vil være at overholde de indgåede aftaler
REPLIK: For få år siden løb USA fra en gammel aftale om vedligeholdelseskontrakter på baser i Grønland. Nu arbejder de så på en hjælpepakke til Grønland, som kan have skjulte motiver, skriver Jørgen Huno Rasmussen.
Peter Bjørnbak Hansen
RedaktionsassistentAf Jørgen Huno Rasmussen
Professionelt bestyrelsesmedlem og tidligere koncernchef i Hoffmann
Det er interessant, at USA ifølge ambassadør Carla Sands er på vej med en økonomisk hjælpepakke til Grønland, uden at der mig bekendt er efterspurgt noget sådant.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Med udgangspunkt i de historiske relationer findes en meget enklere vej til at styrke Grønlands økonomi.
I dag er Jørgen Huno Rasmussen bestyrelsesformand for Lundbeckfonden og medlem af en række bestyrelser i den danske byggebranche. Heriblandt Haldor Topsøe, Terma, Rambøll Group og Bladt Industries.
USA’s interesse for Grønland startede under Anden Verdenskrig, hvor den strategiske betydning blev klar og medførte et amerikansk ønske om tilstedeværelse i Grønland.
Da Danmark var besat, var den danske ambassadør i Washington, Henrik Kauffmann, afskåret, men forhandlede begavet på egen hånd. Han tillod på rigsfællesskabets vegne amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland mod den økonomiske ydelse, at al service og vedligeholdelse på de amerikanske baser skulle foretages af dansk/grønlandske entreprenører.
Dette blev videreført i de formelle baseaftaler i starten af 1950’erne, hvor service- og vedligeholdelseskontrakterne i princippet var “huslejen” for baserne.
Realiteten er, at USA fortsat bruger basefaciliteterne, men uden længere at betale den aftalte “husleje”, og for Grønland er et trecifret millionbeløb mange penge.
Jørgen Huno Rasmussen
Professionelt bestyrelsesmedlem og tidligere koncernchef i Hoffmann
Det har fungeret ideelt for begge parter, hvilket jeg blandt andet har indblik i fra min tid som chef for Hoffmann & Sønner, der tidligere havde basekontrakter for US Air Force både på Søndre Strømfjord og Thule.
Amerikanerne løb fra aftalen
I årtier gav denne kontrakt på Thule Air Base det grønlandske hjemmestyre som del af det dansk-grønlandske entreprenørkonsortium en årlig indtægt på et trecifret millionbeløb.
Det stoppede imidlertid brat for få år siden, da USA i strid med ånd og bogstav i aftalegrundlaget fratog de dansk-grønlandske entreprenører og hjemmestyret kontrakten og i stedet overdrog den til en amerikansk entreprenør med den begrundelse, at selskabet havde en postboks i Danmark og på den måde var en “dansk” entreprenør.
Realiteten er, at USA fortsat bruger basefaciliteterne, men uden længere at betale den aftalte “husleje”, og for Grønland er et trecifret millionbeløb mange penge.
Det ville klæde USA først at genopfylde indgåede lejeforpligtelser, inden man lover nye hjælpepakker.
På dette grundlag er det relevant at overveje motiver for “hjælpepakker”, der i lyset af USA’s ønske om at købe Grønland, som den danske statsminister helt berettiget betegnede som "absurd", kan opfattes som et forsøg på at skyde en kile ind i det dansk-grønlandske rigsfællesskab.
I givet fald er en økonomisk hjælpepakke fra USA til Grønland en direkte fjendtlig handling mod både Danmark og Grønland.