Topministre aflyser grundlovsfest

AFBUD UDEN GRUND: Regeringens to topministre tilsidesætter tilsagn om at tale til Altinget.dks grundlovsfest, der må aflyses.
Forsøget på at  opbygge tværpolitiske grundlovsfester gik i vasken - partiegoismen sejrede, mener Altinget.dks udgiver. Hér Villy Søvndal 5. juni 2008.
Forsøget på at opbygge tværpolitiske grundlovsfester gik i vasken - partiegoismen sejrede, mener Altinget.dks udgiver. Hér Villy Søvndal 5. juni 2008.Foto: Ole Nikolaj Toft
Christian Juhl Mølgaard

Desværre aflyses Altinget.dks planlagte grundlovsfest i år på Esrum Kloster i Nordsjælland.

Så sent som i aftes indløb et uventet sideøjebliksafbud fra den konservative formand, økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen. Det følger et lige så uventet afbud forleden fra statsminister, Venstres formand Lars Løkke Rasmussen.

"Det er ærgerligt, at partilederne løber fra tilsagn og ikke bakker op om forsøget på at opbygge en tradition med store, tværpolitiske grundlovsfester. De sætter partiegoismen før Europa-valget øverst og melder afbud uden grund - efter at alle forberedelser er gjort, og hvor kun det sjove, festen, stod tilbage. Vi må gøre regning med vært - men uden gæster," siger udgiver af netavisen Altinget.dk Rasmus Nielsen.

Sidste år afholdt Altinget.dk et vellykket grundlovstræf ved Nyborg med deltagelse af Bendt Bendtsen (K), Pia Kjærsgaard (DF), Villy Søvndal (SF) og Naser Khader (dengang LA). I år var på programmet udover Løkke og Lene Espersen også Villy Søvndal, Margrethe Vestager og Johanne Schmidt-Nielsen (se program via link).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024