Thorning: En dag der vil ændre dansk politik

OPPOSITION: S og SF cementerede deres politiske ægteskab, da de ved et pressemøde præsenterede det fælles skatteudspil.
Villy Søvndal (SF) kaldte det en "historisk dag", da han og Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, slog deres mål om fælles regeringsmagt fast.
Villy Søvndal (SF) kaldte det en "historisk dag", da han og Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, slog deres mål om fælles regeringsmagt fast.Foto: Kristian Aaskov Nielsen / Altinget.dk
Christian Juhl Mølgaard

Der har været tilløb til ægteskabet længe - nu er det officielt.

"Det er en utrolig stor og glædelig dag for Socialdemokraterne og SF. En dag, som vil ændre dansk politik," sagde Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, på dagens pressemøde og slog partnerskabet fast:

"Socialdemokraterne har gennem generationer været et regeringsbærende parti. Det ansvar og den ære, som det er at tjene danskerne, ønsker vi efter næste valg at dele med SF. Vores mål er, at SF kommer med i en kommende regering." 
 
Helle Thorning-Schmidt indbød også De Radikale til at indtræde i en kommende regering, men der blev ikke lagt skjul på, at S og SF med det fælles skatteudspil reelt set udsteder et ultimatum til De Radikale.

Skatteudspillet er ikke et forhandlingsoplæg til resten af oppositionen.

"Men der er masser af andre politikområder, som en regering skal tage sig af. Og der vil De Radikale få masser at skulle have sagt," pointerede Helle Thorning-Schmidt.

"Når De Radikale skal i regering, så skal de selvfølgelig have indflydelse."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Thorning-Schmidt

Fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. MEP, bestyrelsesmedlem, fhv. adm. direktør, Save the Children International, medformand, Facebooks Tilsynsråd
MA i europæiske studier (College of Europe, Brügge, Belgien 1993), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

Villy Søvndal

MEP (SF), fhv. udenrigsminister og partiformand (SF)
Lærer (Kolding Seminarium 1980)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024