Wammen på vej til Christiansborg

OPSTILLING: Århus' borgmester Nicolai Wammen (S) er færdig i lokalpolitik til næste folketingsvalg.
Foto: wammen.dk
Christian Juhl Mølgaard

Hvis det ikke lykkedes for oppositionen at vinde et kommende valg, så taler meget for, at Helle Thorning vil trække sig tilbage, og der kan Wammen blive den næste partileder.

Hans Engell
Politisk kommentator
Nicolai Wammen stiller op som spidskandidat i Århus Syd-kredsen i stedet for Anne-Marie Meldgaard, der har været i Folketinget siden 1990.

"Lige nu tyder alle meningsmålinger på, at Socialdemokratiet kommer til magten efter det valg. Så er der ikke alene en plads i Folketinget til Wammen, men med garanti også en ministerpost. Det svarer både til Nicolai Wammens politiske format og til hans ambitioner," skriver Aarhus Stiftstidendes redaktionschef, Hans Petersen, i en kommentar.

Men bliver den borgerlige regering siddende efter næste valg, vil Nicolai Wammen sammen med Mette Frederiksen og Nick Hækkerup være en stærk kandidat til formandsposten, og det kan have vejet tungt i den populære Århus-borgmesters beslutning om at træde ind i landspolitik igen, vurderer adm. direktør i kommunikationsvirksomheden Geelmuyden.Kiese, Peter Goll.

"Hvis Helle Thorning fejler, er han blandt dem, man taler om som store socialdemokratiske talenter og mulige formænd sammen med Mette Frederiksen og Nick Hækkerup," siger han til politiken.dk.

Den udlægning bakkes op af politisk kommentator, Hans Engell: 

"Hvis det ikke lykkedes for oppositionen at vinde et kommende valg, så taler meget for, at Helle Thorning vil trække sig tilbage, og der kan Wammen blive den næste partileder," siger Hans Engell.

Hvis Nicolai Wammen bliver valgt ind i Folketinget, overtager rådmanden for Børn og Unge-afdelingen i Århus, 34-årige Jacob B. Johansen, borgmesterposten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024