Minister melder Ekstra Bladet til politiet

PRIVATLIV: Miljøminister Karen Ellemann (V) har meldt Ekstra Bladet til politiet. Avisens medarbejdere har to søndage i træk gennemrodet ministerens affald.
Foto: Steen Evald
Christian Juhl Mølgaard

Miljøminister Karen Ellemann (V) indgav onsdag aften politianmeldelse mod Ekstra Bladet for at have krænket privatlivets fred.

"Medarbejdere fra Ekstra Bladet er trængt ind på min private ejendom for at undersøge indholdet af mine skraldespande. De har dermed overskredet grænsen mellem det politiske og det personlige - og jeg vil kræve samme beskyttelse af mit privatliv som andre borgere," siger Karen Ellemann og fortsætter:

"Det er i grunden en komisk sag - og jeg håber så inderligt, at de har fået snavs på fingrene af at rode i mit skrald - men der må trækkes en grænse for, hvad man skal finde sig i. Og jeg vil altså ikke finde mig i, at uvedkommende går ind på vores grund og roder i vores families private sager. Jeg stoler på, at politiet og retsvæsenet vil sikre mig den beskyttelse, som enhver borger har krav på."

Karen på forsiden
Under store typer er Karen Ellemann i dag stemplet som miljøsvin på baggrund af Ekstra Bladets "undersøgelse".

Jeg vil altså ikke finde mig i, at uvedkommende går ind på vores grund og roder i vores families private sager. Jeg stoler på, at politiet og retsvæsenet vil sikre mig den beskyttelse, som enhver borger har krav på.

Karen Ellemann (V)
Miljøminister

Avisen har de to seneste søndage taget "stikprøver" fra ministerens affald.

Efter gennemgangen mener bladets journalister at kunne bevise, at Karen Ellemann blæser på reglerne for affaldshåndtering i sin hjemkommune Lyngby-Taarbæk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Ellemann

Generalsekretær, Nordisk Ministerråd, fhv. minister, MF (V) og medlem af Folketingets Præsidium
lærer (N. Zahles Seminarium. 2004)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024