SF: Espersens feriesjusk et alvorligt problem

FERIEMINISTER: Lene Espersen (K) må tage ansvaret for den manglende tilladelse til hendes skiferie i februar, mener SF. Hun er ikke ydmyg nok over for ministerjobbet, siger gruppeformand Ole Sohn.
Ole Sohn (SF) vil have udenrigsminister Lene Espersen (K) til at tage ansvaret for den manglende tilladelse til hendes skiferie i februar.
Ole Sohn (SF) vil have udenrigsminister Lene Espersen (K) til at tage ansvaret for den manglende tilladelse til hendes skiferie i februar. Foto: Altinget/Flindt
Niels Th. Dahl

Udenrigsminister Lene Espersen (K) kan ikke uden videre tørre ansvaret for sin manglende tilladelse til en skiferie i februar af på sine embedsmænd. Det er hendes ansvar, og det bør hun erkende, mener SF.

"Selvfølgelig er det Lene Espersens ansvar. Uanset om der er sket et kiks, så kan hun ikke bare give det videre til personalet. Det er efter min mening et udtryk for, at hun har for lidt ydmyghed over for det at være minister," siger partiets gruppeformand Ole Sohn.

Altinget.dk kunne tidligere i dag afsløre, at udenrigsministeren tog på en uges ferie i Norge i februar måned uden at få den formelle tilladelse fra dronningen til at rejse ud af landet. Den skal altid gives, når en minister er bortrejst i mere end tre dage, bl.a. så der kan udpeges en fungerende minister.

Espersen henviser til personalefejl
Lene Espersen har ikke selv villet kommentere sagen, men har henvist til ministersekretariatet i Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvor man erkender, at der er sket en fejl. Men særligt den manglende fungerende minister gør sagen til et problem for Espersen, mener Sohn:

Det er et alvorligt problem, at der ikke har været nogen fungerende økonomi- og erhvervsminister, mens Lene Espersen var væk.

Ole Sohn (SF)
Gruppeformand

"Det er et alvorligt problem, at der ikke har været nogen fungerende økonomi- og erhvervsminister, mens Lene Espersen var væk. Tænk hvis der f.eks. var en bank, der havde været tæt på at krakke i løbet af ferien," siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lene Espersen

Fhv. direktør, Danske Arkitektvirksomheder, bestyrelsesformand, Green Hub Denmark, bestyrelsesmedlem, M. Goldschmidt Holding, DSB, Green Building Council Denmark/rådet for bæredygtigt byggeri, Comundo, KV Fonden, bestyrelsesmedlem, FCK kvindehold
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1990)

Ole Sohn

Fhv. erhvervs- og vækstminister (SF), fhv. MF (S og SF), formand for Dansk Producentansvar, selvstændig i Sohn Consulting, forlagsredaktør
HF (Gedved Seminarium. 1973), jord- og betonarbejder (1976)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024