Liberal Alliance er for dyre drenge

SOCIAL PROFIL: LA kan takke privatbeskæftigede, velhavende mænd fra byen for deres gode meningsmålinger, viser en ny Risbjerg-undersøgelse.
Undersøgelsen af partiernes sociale profiler viser, at kvindeandelen for Ny Alliance / Liberal Alliance er faldet fra 45 pct. i 2007 til 24 pct. i juli-august 2010.
Undersøgelsen af partiernes sociale profiler viser, at kvindeandelen for Ny Alliance / Liberal Alliance er faldet fra 45 pct. i 2007 til 24 pct. i juli-august 2010.Foto: Liberal Alliance
Christian Juhl Mølgaard

Partiet har ændret sig fra at være et midterparti, som også tiltrak værdipolitisk humanistisk indstillede vælgere, til et mere højreorienteret økonomisk-liberalistisk parti, som i den henseende har overhalet både Venstre og Konservative.

Søren Risbjerg Thomsen
Professor

Det parti i Danmark, som har vist den største ændring i social profil siden folketingsvalget i november 2007, er Liberal Alliance.

Det viser en omfattende analyse af de politiske partiers sociale profiler, Altinget.dks valgekspert, professor Søren Risbjerg Thomsen har foretaget på baggrund af et stort antal Gallup-interviews fra 2010.

LA er undtagelsen
Sammenfattende viser undersøgelsen, at partiernes sociale profiler på den ene side er meget forskellige, men på den anden side har været meget stabile siden sidste valg i 2007.

Undtagelsen er Ny Alliance / Liberal Alliance, som i stigende grad tiltaler velstillede mandlige vælgere i alle aldre fra især den private sektor.

"Partiet har dermed ændret sig fra at være et midterparti, som også tiltrak værdi-politisk humanistisk indstillede vælgere, til et mere højreorienteret økonomisk-liberalistisk parti, som i den henseende har overhalet både Venstre og Konservative," lyder konklusionen fra Risbjerg Thomsen.

Kvinderne flygter
Ganske vist kan det diskuteres, om det overhovedet giver mening at sammenligne Ny Alliance ved det seneste valg med LA i dag, men der er dog tale om en organisatorisk kontinuitet fra NA til LA, og undersøgelser af vælgervandringer viser, at ca. en tredjedel af dem, som stemte på NA i 2007, ville stemme LA, hvis der var valg 2010.

"Alligevel ser vi de omtalte profilændringer for NA/LA, som meget godt afspejler de ændringer, der er sket i partiets politik," skriver Søren Risbjerg Thomsen i sin analyse.

Tabellen nedenfor viser, at kvindeandelen for NA/LA er faldet fra 45 pct. i 2007 til 24 pct. i juli-august 2010.

"Det skyldes formentlig, at partiet har lagt værdipolitikken på hylden, samtidig med at man især har propaganderet for en liberal økonomisk politik," vurderer Risbjerg Thomsen.

Læs hele analysen på Altinget | Christiansborg (abonnement)

Dokumentation

Tabel 1. Pct. af partiernes vælgere der er kvinder

 

 

 

2010

 

 

FV07

Jan.-mar.

Apr.-juni

Juli-aug.

EL

52

53

54

50

SF

65

64

64

65

S

57

57

58

57

R

58

50

54

58

KD

56

50

37

59

NA/LA

45

19

30

24

K

45

46

47

47

V

49

48

50

49

DF

46

47

45

45

Andre

62

50

50

37

St. ikke

49

47

41

54

Materiale: 35.000 Gallup-interviews fra 2010


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024