Om  
António Guterres
Mette Frederiksen

FN's generalsekretær kommer på officielt besøg i Danmark

FN's generalsekretær, António Guterres, kommer 10. og 11. oktober på sit første officielle besøg i Danmark. Han skal mødes med både statsministeren, regeringen og Folketinget.

Peter Bjørnbak Hansen

FN's generalsekretær, António Guterres, kommer på officielt besøg i Danmark 10. til 11. oktober.

Her skal han først og fremmest mødes med statsminister Mette Frederiksen (S), men også deltage i møder med både regeringen og Folketinget.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

”Jeg ser frem til at byde FN’s generalsekretær velkommen i Danmark. Et effektivt og velfungerende FN er afgørende for, at vi i fællesskab kan tage hånd om de globale udfordringer, verden står overfor. Det gælder ikke mindst i forhold til klimaet, hvor Danmark ønsker at gå forrest i verden. Og det gælder i arbejdet med at udvikle et mere retfærdigt og humant asylsystem, der hjælper flere flygtninge tættere på konfliktområderne”, siger Mette Frederiksen om FN-generalsekretærens visit.

Under besøget vil både Frederiksen og Guterres besøge FN-Byen i Københavns Nordhavn, der huser 11 FN-organisationer. Derudover vil begge deltage i C40 Global Mayor Summit, som finder sted i København fra 9. til 12. oktober og er en opfølgning på det nyligt overståede klimatopmøde i New York.

Det bliver António Guterres' første officielle besøg i Danmark, siden han i 2017 tiltrådte som generalsekretær i FN.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

António Guterres

Generalsekretær for FN, fhv. portugisisk premierminister
fysik og el-ingeniørvidenskab (Instituto Superior Técnico i Lissabon)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024