Socialdemokratiet sælger møder med statsministeren og topministre gennem erhvervsklub

Tidligere S-overborgmester i spidsen
Det er den tidligere socialdemokratiske overborgmester i København, Jens Kramer Mikkelsen, der er formand for Erhvervsforum Vækst DK.

Han overtog i efteråret 2019 opgaven fra Carsten Koch (S), der i 1990'erne var både skatte- og sundhedsminister under daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). 

"Vores medlemmer er virksomheder, erhvervsorganisationer og erhvervssammenslutninger," siger Jens Kramer Mikkelsen.  

Hvad får man for de 20.000 kroner om året?

"Så får man fire til seks møder med centrale socialdemokratiske politikere som Mette Frederiksen, Nicolai Wammen (S), Morten Bødskov (S), centrale folketingsmedlemmer og andre," siger Jens Kramer Mikkelsen og tilføjer: 

"Intentionen er at lave et kontinuerligt netværk i forhold til centrale erhvervsaktører i Danmark. Det er ikke sådan, at det er en kaffeklub for Socialdemokratiet på de her møder. Der bliver gået til stålet, og medlemmerne dukker op virtuelt eller fysisk."

Han oplyser, at interessen for at deltage i møderne er steget under coronakrisen, hvor møderne er blevet afholdt virtuelt.

Ifølge Jan Juul Christensen har Erhvervsforum Vækst DK afholdt fire møder i det seneste år. 

"Der har været deltagelse af flere ministre og medlemmer af Folketinget på hvert møde," skriver han. 

Forskningschef: "En antidemokratisk ide"
Ifølge Roger Buch, forskningschef i samfundsfag ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er der tale om en velkendt amerikansk metode, hvor man for et bestemt beløb kan købe sig adgang til et møde med en præsidentkandidat.

"Man fremmer en eksklusiv adgang. Det er grundlæggende en antidemokratisk ide, for hovedtanken i demokratiet er, at vi alle er lige. Én mand er lig med én stemme, og det er også kernen i ytringsfriheden. Alle har én stemme og kan bruge den, som de vil. Det her er et godt eksempel på, at man lukker ned, men så lukker op med den anden hånd, hvis man betaler. Det er et antidemokratisk system. Men det betyder ikke, at det er ulovligt," siger han.

Hvis det var med ministerkasketten på, at ministrene tager imod penge for et møde, så ville det være korruption, ulovligt og strafbart, forklarer Roger Buch og fortsætter: 

"Men når ministrene tager partikasketten på, så er det lovligt. Det er klart det, der sker her. De er ikke forbrydere, men det er på kanten af, hvad man kan tillade sig i et demokrati." 

Lige under grænsen
I valgåret 2019 var Erhvervsforum Vækst DK en af de ni organisationer, som bidrog mest til Socialdemokratiets partikasse. I alt udgjorde tilskuddet fra faglige organisationer, virksomheder, foreninger og fonde 14,7 millioner kroner. 

Jan Juul Christensen ønsker ikke at oplyse det præcise beløb for erhvervsklubbens bidrag.

"Foreningen har overført et beløb, så foreningen fremgår som bidragsyder med bidrag over 20.900 kroner," skriver han.

Det årlige kontingent i erhvervsklubben er på 20.000 kroner, hvilket er under grænsen for, hvornår bidragsyderne skal holdes anonyme. I 2019 var grænsen på 20.900 kroner, og den er steget til 21.900 kroner i 2021.

Når en virksomhed støtter erhvervsklubben økonomisk, kan erhvervsklubben sende beløbet videre til partiet, uden at virksomhedens navn fremgår af partiregnskabet. 

Ekspert: "Det minder om et skuffeselskab"
At partiet dermed ligger lige under grænsen for at være anonym bidragsyder vækker mistanke om, at Socialdemokratiet gennem erhvervsklubben prøver at omgå partistøttereglerne, mener Roger Buch.

"Erhvervsklubben har reelt den effekt, at det bliver skjult, hvem der støtter partiet. Det er paradoksalt, grundlæggende uforståeligt og grotesk, når åbenhedsreglerne ellers skulle sikre os, at vi kan kigge ind i partiernes økonomi for at sikre, at vi ikke har korruption og økonomiske interesser, som styrer vores politikere," siger Roger Buch. 

Hen henviser til, at blandt andet Venstre, Konservative og Liberal Alliance også har erhvervsklubber.

"Erhvervsklubber som Socialdemokratiets egen minder om et skuffeselskab, som jo er meget anvendt i dele af erhvervslivet, og som er noget, de færreste politikere synes om. Skuffeselskaber bruges til at skjule ting og gøre ting usynlige, og det er samme effekt, vi ser her. De lever ud fra devisen om, at den, der lever stille, lever godt," siger han.

Den sammenligning deler juraprofessor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet.

"Man kan godt se det som skuffeselskaber. Jeg er selv meget kritisk over for det. Man bør tone rent flag og sige, at det her går imod åbenheden. Så skal man argumentere for, hvorfor det eksempelvis giver mening, at man kan donere anonymt. Jeg vil argumentere for, at vi skal have en høj grad af åbenhed, så der ikke er nogen tvivl om, at der er skjulte interesser, og om man er i lommen på nogen," siger han.

"Politikerne forholder sig til lovens bogstav og ikke lovens ånd"
Også Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, problematiserer partiernes konstruktion med erhvervsklubber.

"Politikerne forholder sig til lovens bogstav og ikke lovens ånd. Når man får offentlig støtte, skal man fortælle, hvorfra man får resten af sine midler, og grænsen på 21.900 kroner er lav. Udfordringen er, at partierne regulerer sig selv i det her tilfælde, og i modsætning til os andre kan de selv bestemme, hvilken regulering de skal underlægges," siger hun.  

Hun mener, at konstruktionen kaster en unødig mistanke på politikerne. 

"Det er et problem, partierne gør det og ikke er transparente om, hvordan de gør det. Vi mangler gennemsigtighed, og så tænker man, at alle politikere er korrupte, og det er jo et kæmpe problem. Vi ved ingenting om, hvad der foregår, for vi ved ikke, hvem der finansierer erhvervsklubberne," siger Karina Kosiara-Pedersen og slår fast, at Socialdemokraternes erhvervsklub ikke er for alle:

"Det her er ikke en åben klub, hvor man kan gå ind fra gaden og melde sig ind. Meningen er, at hvis vi har nogle socialdemokratiske sympatier, så kan vi blive inviteret med i sådan et netværk her." 

"Kontingentet er det samme for alle"
Jens Kramer Mikkelsen afviser, at virksomheder kan støtte erhvervsklubben med et højere beløb end 20.000 kroner. 

"Kontingentet er det samme for alle. Ingen kan få mere adgang ved at betale mere end det. Man betaler kontingentet," siger han. 

Modellen åbner dog for, at en virksomhed med den ene hånd kan støtte erhvervsklubben med 20.000 kroner, som sendes videre til Socialdemokratiet, og med den anden hånd støtte partiet med en direkte donation på under 21.900 kroner.

Dermed kan virksomhederne anonymt potentielt donere op imod 41.900 kroner til partiet, selvom grænsen for partistøtte for anonyme donorer går ved 21.900 kroner. 

"Socialdemokratiet behøver ikke at have en erhvervsklub, hvis målet bare er at afholde netværk. Alt, der foregår i erhvervsklubben, kan foregå inden for partirammen. Jeg kan ikke se andre formål, end at man stiller sig uden for åbenhedsreglerne," siger Roger Buch. 

Det minder om et skuffeselskab, som jo er meget anvendt dele i erhvervslivet, og som er noget de færreste politikere synes om. Skuffeselskaber bruges til at skjule ting og gøre ting usynlige, og det er samme effekt, vi ser her. De lever ud fra devisen om, at den, der lever stille, lever godt.

Roger Buch
Forskningschef i samfundsfag ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

S afviser kritik
Både Jens Kramer Mikkelsen og Jan Juul Christensen afviser kritikken blankt.

Flere eksperter mener, at det er en måde at omgå åbenhedsreglerne på, fordi man på denne måde kan katapultere penge ind i partierne gennem erhvervsklubberne. Hvad mener du om det?

"Det her er ikke lavet for at omgå nogen regler. Det er lavet for at skabe et kontaktnet. Det er en forsvindende lille del af økonomien i Socialdemokratiet, som det her bidrager med. Og hvis det ikke fandtes, skulle man opfinde det. Jeg ser det som en fantastisk god ting, og jeg føler mig selv personligt opløftet over at høre de input, der kommer til møderne," siger Jens Kramer Mikkelsen. 

Så når eksperter sammenligner konstruktionen med skuffeselskaber, hvad siger du så?

"Det gider jeg ikke kommentere på. Så får jeg sagt noget, som jeg ikke har lyst til at blive refereret for. Hvis det er den generelle opfattelse, så må politikerne jo lave det om," siger han.

Jan Juul Christensen supplerer i et mailsvar:

"Danmark er foreningernes land, hvor der er mange foreninger med forskellige formål. Foreningen Erhvervsforum Vækst DK's formål er at styrke dialogen mellem Socialdemokratiet og erhvervslivet gennem en etableret og struktureret ramme. Formålet er helt åbent - også at foreningen kan yde støtte til Socialdemokratiet."