K vælger ny borgmesterkandidat i Hjørring
Konservative i Hjørring har peget på byrådsmedlem Per Møller som ny borgmesterkandidat, efter Daniel Rugholm torsdag trak sit kandidatur tilbage.
Kiki Qvistgaard
FagdebatredaktørTorsdag valgte Konservatives Daniel Rugholm at trække sig som borgmesterkandidat i Hjørring. Partiet har nu peget på 42-årige Per Møller til at udfylde pladsen. Det skriver TV 2/Nord.
"Vi er i enighed kommet frem til Per Møller. Vi får en stærk kandidat i ham, så vi mener fortsat, vores chancer for borgmesterstolen er gode," udtaler formanden for den konservative vælgerforening i Hjørring, Palle Jørgensen, til TV 2/Nord.
Per Møller er foruden at være konservativ spidskandidat til kommunalvalget også opstillet til regionsrådsvalget i Region Nordjylland. Han er uddannet ejendomsmægler og har desuden en fortid som restauratør. Privat er Per Møller gift og har tre børn.