Sundhedsorganisationer: Vi er langsomt ved at tabe kampen mod mødredødelighed
Udviklingen mod at reducere global mødredødelighed har stået stille siden 2016, selvom kvinderne dør af årsager, man kan afhjælpe. Danmark bør derfor sætte skub i den globale indsats for at sikre kvinder og pigers rettigheder og sundhed, skriver Anna Cecilia Frellsen og Pernille Fenger.
Anna Cecilia Frellsen
Adm. direktør, Maternity FoundationPernille Fenger
Chef for det nordiske kontor i FN’s Befolkningsfond (UNFPA)I dag er det mors dag, og vi ville ønske, vi kunne fejre dagen med en god nyhed.
Det gik ellers fremad. Mellem år 2000 og 2015 faldt antallet af kvinder, der dør i forbindelse med graviditet og fødsel, med 30 procent. Men en ny rapport udgivet af en række FN-organisationer viser, at den positive udvikling er stoppet.
Verdens lande satte sig som mål at reducere den globale mødredødelighed til mindre end 70 dødsfald per 100.000 fødsler i 2030. I dag er andelen af kvinder, der dør, når de giver liv, mere end tre gange så højt. Præcis som i 2016.
Vi må handle nu
Hver dag dør 800 kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel. 287.000 kvinder om året. De dør af blodtab, svangerskabsforgiftning eller infektion, af komplikationer under fødslen eller usikre aborter. Af årsager, man kan afhjælpe.
Stort set alle ville overleve, hvis kvinderne kunne planlægge deres graviditet, havde en uddannet jordemoder ved deres side og adgang til nødvendig hjælp, hvis der opstod komplikationer under fødslen.
Dødsfaldene påvirker ikke bare kvindernes familier og lokalsamfund, men også bestræbelserne på at opbygge et sammenhængende og sundt verdenssamfund
Anna Cecilia Frellsen og Pernille Fenger
Derfor er det afgørende, at Danmark fastholder sin position i front, når det gælder den globale indsats for at sikre kvinder og pigers rettigheder og sundhed.
Sammen med organisationer som FN’s Befolkningsfond (UNFPA) og Maternity Foundation, der hver dag arbejder for at forbedre forholdene for mødre og nyfødte, må Danmark appellere til, at mødres sundhed og rettigheder kommer tilbage på den globale dagsorden.
Alternativet har alt for store konsekvenser.
Mødredødelighed påvirker landes økonomi
Langt de fleste dødsfald blandt gravide og fødende sker i verdens fattigste og konfliktramte lande og områder. I Chad forventes én ud af 15 kvinder at dø i forbindelse med graviditet og fødsel, hvis de nuværende forhold ikke ændres. Tre ud af fire dødsfald sker på det afrikanske kontinent, mens kun en halv procent sker i højindkomstlande.
Uanset hvor dødsfaldene sker, påvirker de ikke bare kvindernes familier og lokalsamfund, men også bestræbelserne på at opbygge et sammenhængende og sundt verdenssamfund.
Vi ved, at mødredødelighed påvirker bruttonationalproduktet negativt. Det har altså konsekvenser for landenes økonomiske tilstand, når mødrene ikke overlever deres graviditeter og fødsler.
Afgørende at investere i jordemødre
De nye tal i FN-rapporten viser dog også imponerende eksempler på nedbringelse af mødredødeligheden, selv i nogle af verdens fattige lande. Etiopien og Zambia er to eksempler blandt flere. I begge lande er mødredødeligheden faldet med godt 70 procent mellem 2000 og 2020.
I begge lande er det en national prioritet at få nedbragt mødredødeligheden, og man har sat ind på flere fronter.
Lokale sundhedsarbejdere har givet kvinder nem adgang til information om prævention, om vigtigheden af graviditetsundersøgelser og af at føde med en uddannet fødselshjælper. Sundhedsydelser i forbindelse med graviditet og fødsel er gratis. Man registrerer mødredødsfald for at kunne sætte målrettet ind overfor årsagerne, og uddannelse af jordemødre står centralt i indsatsen, fordi de spiller en afgørende rolle for at at hjælpe kvinder sikkert gennem graviditet og fødsel.
Globalt set mangler der næsten en million uddannede jordemødre for at sikre, at alle kvinder i verden kan få en sikker fødsel.
Vi skal sætte ind på flere fronter
Vi skal samtidig sætte fokus på at undgå uønskede graviditeter ved at øge adgangen til prævention og til information om familieplanlægning. Ikke mindst blandt unge, da tidlige graviditeter er forbundet med yderligere risici.
Globalt set mangler der næsten en million uddannede jordmødre for at sikre, at alle kvinder i verden kan få en sikker fødsel.
Anna Cecilia Frellsen og Pernille Fenger
Vi må fremme kvinders ret til at bestemme over egen krop og liv. Vi må sikre, at piger kan blive i skole og kan få en uddannelse. Vi må forebygge, at de overhales indenom af voksenlivet i form af børneægteskab og graviditet. I dag giftes over 30.000 piger bort hver dag, ofte med en forventning om efterfølgende graviditet.
Under corona-pandemien, som begrænsede adgangen til sundhedshjælp og uddannelse globalt set, har vi set stigninger i antallet af teenagegraviditeter i flere lande, og det forventes, at de mange konflikter og kriser, som vi står overfor netop nu, vil resultere i flere uønskede graviditeter og heraf usikre aborter.
Også her kan jordemødre spille en afgørende rolle. Jordemødre har den direkte kontakt med verdens mødre før, under og efter en graviditet og fødsel og kan formidle viden og adgang til den sundhedshjælp, som kommende og nye mødre har brug for.
Jordemødre oplyser om prævention, foretager graviditetsundersøgelser, hjælper under den normale fødsel og kan identificere komplikationer, så kvinder kan få hjælp i tide. De kan også opfange, hvis kvinder har været udsat for partnervold og afhjælpe konsekvenserne af en usikker eller ufuldstændig abort.
En global indsats er nødvendig
FN’s Befolkningsfond (UNFPA) og Maternity Foundation vil fortsætte sit samarbejde med at uddanne og træne jordemødre på tværs af verdenen, blandt andet gennem digitale løsninger såsom Safe Delivery app'en. Men behovet er langt større.
Sammen med Danmark skal vi derfor sætte fokus på vigtigheden i at prioritere verdens mødre, deres sundhed og rettigheder ved at engagere regeringer, virksomheder, fonde og civilsamfundsorganisationer på tværs af kloden.
Det er helt afgørende set i lyset af de nye tal, der viser, at vi langsomt er ved at tabe kampen mod mødredødelighed.