Om  
Preben Nybo Andersen

Dødsfald: Allerød-borgmester Preben Nybo Andersen (91)

Den tidligere Venstre-borgmester i Allerød Preben Nybo Andersen er død i en alder af 91. Han stod i spidsen for Allerød Kommune fra 1988 til 1993.

Mikkel Bødker Olesen

Den tidligere borgmester for Allerød Kommune Preben Nybo Andersen er død i enalder af 91 år, skriver SN.dk.

Preben Nybo Andersen blev borgmester i 1988, hvor han afløste Oskar Jensen, der havde siddet på posten de 17 forgående år. Selv fik Preben Nybo Andersen seks år i spidsen for Allerød Kommune fra 1988 til 1993. Han valgte ikke at genopstille til valget i 1993.

Det betød, at borgmesterposten efter 23 på Venstres hænder gik til Konservative, som sad på den indtil kommunalvalget i sidste år, hvor Karsten Längerich (V) igen fik tilbageerobret posten.

Igennem det meste livet var Preben Nybo Andersen medlem af Venstre, og faktisk blev han også æresmedlem, men han valgte at melde sig ud af partiet i 2015, fordi han ikke kunne stå inde for regeringens retorik og politiske initiativer på udlændingeområdet.

I Allerød vil han blive husket som kulturens mand, og han var med til at starte Allerød Kunstforening, hvori han stadig var æresmedlem ved sin død. Han var en af initiativtagerne til Allerød Flygtningevenner, en organisation, som støttede de mange flygtninge fra Balkan-konflikten, der var indlogeret i Sandholmlejren.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Preben Nybo Andersen

Fhv. borgmester (V), Allerød Kommune
frimærkehandler (Magasin du Nord)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024