Grønt overblik: Det skal du holde øje med

Ugen byder på et klimafolkemøde og åbne samråd om ulovlige fiskekvoter og beskæftigelseseffekterne af den grønne trepart. Men alt det kan ende med at stå i skyggen af en potentiel bombe i dansk politik. Her er, hvad du skal holde øje med i den kommende uge. 

Dan Jørgensen fremlægger ny Afrika-strategi mandag, og det kan blive hans sidste handling som minister i SVM-regeringen. 
Dan Jørgensen fremlægger ny Afrika-strategi mandag, og det kan blive hans sidste handling som minister i SVM-regeringen. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen til endnu et grønt overblik over en uge, der har potentiale til at blive mere begivenhedsrig end de fleste.

For mens flere og flere lande har meldt deres bud på en ny kommissær ud, har statsminister Mette Frederiksen (S) stadig til gode at sætte navn på sin kandidat. 

Men rygtet vil vide, at det kan ske en af de kommende dage – og hvis valget falder på en minister i regeringen, hvilket det meget vel kan ende med at gøre, spekuleres der i, om det også kan sætte gang i en i tur i ministerkarusselen.

Det følger vi selvfølgelig med i. I mellemtiden er der også masser af grønne arrangementer at holde sig beskæftiget med.

Ugen begynder med et sommergruppemøde i Dansk Folkeparti. Det foregår på Fredensborg Store Kro.

Samme dag præsenterer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og minister for udviklingssamarbejde Dan Jørgensen (S) Danmarks nye Afrika-strategi.

Vi springer til onsdag, hvor der er flere grønne åbne samråd.

Det sker i Miljø- og Fødevareudvalget, der har kaldt minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) i samråd om TV2’s afsløringer af ulovlige tildelinger af fiskekvoter.

Også i Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer er der kaldt til samling, når minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) for åbne kameraer og mikrofoner skal forsvare regeringens forslag om at udvide Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024