42-timers-regel udløste krise under OK17, siden har det ikke været et problem
ARBEJDSKAMP: Bestemmelse om tilladt overarbejde havde nær kastet Danmark ud i storkonflikt i 2017, men har nærmest ikke været anvendt siden. Flere forventer dog nyt drama, når overenskomsterne for 600.000 privatansatte skal fornyes til vinter.
Søren Elkrog Friis
Velfærdspolitisk journalist, Mandag MorgenHvis det alene havde været op til medlemmerne i 3F – Danmarks største fagforbund – var de private overenskomstforhandlinger i 2017 endt i storkonflikt.
Her stemte 60 procent nej til det resultat, som 3F-toppen og de andre store forbund ellers varmt havde anbefalet.
Samlet set endte ja-stemmerne dog på 57 procent, men overenskomstforløbet og den massive nej-kampagne anført af især byggearbejdere sendte rystelser gennem fagbevægelsen.
Årsagen til den store tumult i foråret 2017 var en bestemmelse, som giver arbejdsgiverne ret til at varsle overarbejde på op til fem timer ugentligt – altså en 42-timers arbejdsuge.
Nogen ville have et nej for balladens skyld, og så brugte de det her som argument.
Claus Jensen
Formand for Dansk Metal og CO-Industri
Den omstridte regel har dog stort set ikke været anvendt siden. Det fortæller både arbejdsgivere og fagforbund.
"Det her nye instrument bliver anvendt meget sparsomt, og jeg er ikke stødt på, at det har givet anledning til problemer i løbet af overenskomstperioden," siger Peter Stenholm, direktør i Dansk Byggeri.
Topforhandler: Nogen ville have et nej for balladens skyld
Blandt byggearbejderne i 3F stemte 77 procent nej til overenskomstresultatet i 2017.
Spørger man i dag i Byggegruppen i 3F, om 42-timers-bestemmelsen har givet anledning til problemer, er svaret kort og godt "nej".
"Kravet om merarbejde skal stilles med et vist varsel. Det skal aftales, hvornår man afspadserer, og afspadseringen skal fortrinsvis ske som hele dage. Det gør det simpelt hen for bøvlet og derfor nok mindre attraktivt at anvende bestemmelsen," siger formand Kim Lind Larsen, der selv anbefalede et ja til resultatet i 2017.
Som formand for forhandlingskartellet CO-Industri er det formand for Dansk Metal, Claus Jensen, som udgør lønmodtagernes spydspids ved de private overenskomstforhandlinger.
Topforhandleren havde aldrig forventet, at 42-timers-bestemmelsen ville blive et problem.
"Det har ikke vist sig at være et praktisk problem ude hos dem, vi handler overenskomster for. Efter min opfattelse handlede det om, at nogen ville have et nej for balladens skyld, og så brugte de det her som argument," siger han.
Dansk Byggeri: Vi skal undgå fake news ved OK20
Ifølge Peter Stenholm fra Dansk Byggeri var nej-kampagnens argument om, at overenskomstresultatet åbnede for en 42-timers arbejdsuge, mildest talt en overdrivelse.
Han frygter dog, at der kan komme en tilsvarende nej-kampagne, når der igen skal forhandles overenskomst for de 600.000 privatansatte til vinter (OK20).
"Spørgsmålet er så, hvordan arbejdsgivere og lønmodtagere kan understøtte hinanden, så den oplysning, der foregår om forhandlingsresultaterne, er så ædruelig som muligt. Det er jo helt fair, at man ikke er enig i det, der er opnået, men det er ærgerligt, hvis man kan konstatere, at det, som kommer ud, har karakter af fake news," siger han.
Claus Jensen vil ikke kommentere konkret på vinterens overenskomstforhandlinger, men er forberedt på, at resultatet igen kan blive mødt af en stærk nej-kampagne.
"Vi ser i hvert fald meget aktivitet på de sociale medier og i form af møder allerede nu. Der findes jo mennesker i det her land, som aldrig nogensinde har stemt ja til en overenskomst. Men jeg tænker da ikke, at der er nogen, der arbejder på et decideret nej, før de kender resultatet. Det ville jo næsten være topmålet af useriøsitet," siger Metal-formanden.
Nej-siger: 42 timer er et skråplan
En stor del af modstanden mod overenskomstresultatet i 2017 var centreret omkring Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i Valby (BJMF), som har ry for at være en venstreorienteret og stærkt aktivistisk afdeling af 3F.
Formand Claus Westergreen anerkender, at 42-timers-bestemmelsen ikke har skabt problemer, men mener fortsat, at det er en farlig glidebane mod en længere arbejdsuge, som vil kunne misbruges af arbejdsgivere.
"Der er masser af bestemmelser, som er blevet indført i vores overenskomster, især på arbejdstid, som overhovedet ikke blev brugt i starten, men som nu bliver brugt i stor stil. Jeg skal ikke blande mig i, hvordan de gør i industrien, men inden for byggeriet er det altså første gang i 100 år, at arbejdsgiverne har fået lov at diktere, at vi skal arbejde over. Det er et skråplan," siger han.
Kræver værn mod social dumping
BJMF-formanden understreger dog, at modstanden i 2017 primært skyldtes manglende resultater på social dumping.
"Udenlandsk arbejdskraft var det vigtigste i 2017, og da vi så ikke fik noget på det, stemte jeg nej," siger han.
Claus Westergreen satser på, at nej-kampagnens styrke i 2017 har givet fagtoppen og arbejdsgiverne en lærestreg, som de husker på under OK20.
"Vi skal have noget sikkerhed for ordentlige løn- og arbejdsforhold, og for at vi ikke bliver underbudt. Hvis vi sørger for, at vores udenlandske kolleger får en langt højere mindsteløn, er jeg sikker på, at vi kan nå et resultat, som vi så nok skal bakke op om. Det tror jeg faktisk, at de har forstået internt i fagbevægelsen, og det tror jeg faktisk også, at arbejdsgiverne er klar over," siger han.