74 forskere i opråb til S: Arrogant at tro, at man kan halvere kandidatuddannelserne uden at ødelægge kvaliteten
Når Socialdemokratiet tror, at man kan halvere kandidatuddannelserne uden at ødelægge kvaliteten, er det enten udtryk for dårlig politisk tænkning, uvidenhed, arrogance – eller alle tre dele, skriver 74 humanister fra Roskilde Universitet i et åbent brev til Socialdemokratiet.
74 ansatte på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet
Se afsendere i faktaboksDet socialdemokratiske udspil ”Danmark kan mere III” opstiller uholdbare modsætninger. Mellem de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder på den ene side og de naturvidenskabelige og tekniske fagområder på den anden, mellem universiteter og professionshøjskoler og mellem forskning og arbejdsmarked.
Kunstige modsætninger, som bliver brugt som alibi for fremtidige forringelser af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.
Alle ansat på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet.
- Pernille Almlund, lektor og ph.d.
- Anne Anthon Andersen, ekstern lektor
- Magnus Andersen, ekstern lektor og ph.d.
- Josef Batikha, ph.d.-stipendiat og ekstern lektor
- Erik Bendtsen, ekstern lektor og mag. art.
- Simon Borchmann, professor og dr. phil.
- Katrine Sommer Boysen, ekstern lektor
- Claus Bryld, professor emeritus og dr. phil.
- Anne Brædder, postdoc og ph.d.
- Sine Carlsen, studielektor
- Claus Bundgård Christensen, lektor
- Sara Dahlman, post.doc og ph.d.
- Charlotte Engberg, lektor og ph.d.
- Kasper Risbjerg Eskildsen, lektor og ph.d.
- Kim Esmark, lektor og ph.d.
- Anne H. Fabricius, lektor og ph.d.
- Leslie Fleming, studielektor
- Klaus H. Frederiksen, ekstern lektor
- Lise Paulsen Galal, lektor og ph.d.
- Nan Gerdes, postdoc og ph.d.
- Bushra Hanif, ph.d.-stipendiat
- Frederik Henriksen, ph.d-stipendiat
- Kamilla Hjortkjær, ph.d.-stipendiat
- Tore Holst, ekstern lektor og ph.d.
- Fabian Holt, lektor og dr.phil.
- Kirsten Hvenegård-Lassen, lektor og ph.d
- Jens Friis Jensen, studielektor
- Lars Jensen, lektor
- Tilde Jessen, postdoc og ph.d.
- Henrik Juel, ph.d. og lektor
- Sine Nørholm Just, professor, ph.d.
- Nalle Kirkvåg, ekstern lektor
- Ebbe Klitgård, lektor, ph.d. og dr. phil.
- Ida Klitgård, lektor, ph.d. pg dr.phil.
- Sanne Vergod Knudsen, lektor og ph.d.
- Prins Marcus Valiant Lantz, post.doc og ph.d.
- Josephine Lehaff, ph.d.-stipendiat
- Carsten Levisen, lektor og ph.d.
- Björn Hakon Lingner, ekstern lektor
- Martina Skrubbeltrang Mahnke, lektor og ph.d.
- Randi Marselis, lektor og ph.d.
- Anita Mašková, ph.d.-stipendiat
- David Mathieu, lektor
- Eva Mayerhöffer, lektor og ph.d
- Silas Mercier, ph.d.-stipendiat
- Anne-Sophie Bogetoft Mortensen, ph.d.-stipendiat
- Sune Sønderberg Mortensen, ph.d.
- Mia Münster-Swendsen, lektor og ph.d.
- Kristian Møller, adjunkt og ph.d.
- Jørgen Lerche Nielsen, lektor
- Louise Yung Nielsen, lektor og ph.d.
- Niels Møller Nielsen, lektor og ph.d.
- Birgitte Ravn Olesen, lektor og ph.d.
- Christina Hee Pedersen, lektor emerita
- Esther Oluffa Pedersen, lektor, ph.d og dr.phil.
- Leif Pedersen, ph.d.-stipendiat
- Hans-Åke Persson, professor emeritus og fil.dr.
- Chris Peters, professor (mso) og ph.d.
- Lars Axel Petersen, ekstern lektor og ph.d.
- Lotte Bornemann Petersen, ekstern lektor
- Thomas Søbirk Petersen, professor, ph.d. og dr.phil.
- Louise Phillips, professor og ph.d.
- Bent Preisler, professor emeritus og dr. phil.
- Tobias Raun, lektor og ph.d.
- Hans Ulrik Rosengaard, lektor og ph.d.
- Jesper Ryberg, professor, phd og dr.phil.
- Kristine Samson, ph.d. og lektor
- Michael Scheffmann-Petersen, lektor og ph.d.
- Garbi Schmidt, professor, ph.d. og dr.phil.
- Kim Schrøder, professor
- Anne Elisabet Sejten, professor mso, ph.d. og dr.phil.
- Helle Stenum, ekstern lektor og ph.d
- Erik Svendsen, lektor
- Anette Warring, professor og ph.d.
Socialdemokratiet peger i udspillet på aktuelle problemer, blandt andet med lav søgning til professions- og erhvervsuddannelserne og svære overgange fra uddannelse til arbejdsmarked. Paradoksalt nok foreslår man en halvering af studietiden på kandidatstudiet, særligt inden for humaniora og samfundsvidenskab som én af løsningerne på de problemer.
En del af problemet, hævdes det, er, at de nuværende kandidatuddannelser ikke klæder kandidaterne godt nok på til et arbejdsliv uden for universiteterne. Udspillet forklarer det med, at der er for få undervisningstimer, for lidt vejledning, feedback og holdundervisning og, at indholdet af uddannelserne ikke er tilstrækkeligt erhvervsrettet.
At tro, at man kan halvere kandidatuddannelserne uden at undgå at ødelægge kvaliteten og forringe kandidaternes muligheder for faglig fordybelse og udvikling er enten udtryk for dårlig politisk tænkning, uvidenhed, arrogance – eller en kombination af alle dele.
Halvering afslører manglende indsigt
Udvikling af faglighed sker gennem en modningsproces. Menneskelige erkendelsesprocesser tager tid – sammenhængende tid. To års uddannelse kan ikke bare presses ind på en etårig uddannelse, heller ikke selvom der gives mere vejledning og feedback.
At skære i kandidatuddannelser med et år vidner om manglende indsigt i, hvad universiteter er og gør
74 ansatte på Roskilde Universitet
Se afsendere i faktaboks
Tilegnelse af viden og kompetencer kan ikke komprimeres mere end det allerede er blevet, uden fatale konsekvenser for de studerendes dannelse, trivsel og uddannelse – og for fremtidens arbejdsmarked, som de studerende skal være med til at skabe og udvikle.
En forringelse af human- og samfundsvidenskaberne bliver med tiden også en forringelse af uddannelsesområder og samfundet generelt, og vi vil som samfund være dårligere klædt på til at håndtere fremtidens udfordringer.
At skære i kandidatuddannelser med et år vidner om manglende indsigt i, hvad universiteter er og gør. Human- og samfundsvidenskaberne bidrager netop med kompetencer og kvalifikationer, der skaber sammenhængskraft og fremtidssikring i samfundet.
Humanistiske fag er af vital betydning for ethvert samfund ved at beskæftige sig med, hvordan vores liv er gennemsyret af vores historie, kultur, sprog, kunst og litteratur.
Kan det virkelig passe, at landets politikere ikke længere betragter det som vigtigt at støtte undervisning og forskning, der udvikler tænkningen om, hvem vi er, hvordan vi lever sammen, vores udtryksformer og vores kulturforskelle?
S overser sammenhængen
Udspillet baserer sig ydermere på et uheldigt skel mellem human- og samfundsvidenskaberne og naturvidenskaberne og de tekniske områder. Hvis udspillet virkeliggøres, vil dette skel blive gravet meget dybt.
Udspillet overser, hvordan human- og samfundsvidenskab og de mere tekniske videnskaber er hinandens forudsætninger
74 ansatte på Roskilde Universitet
Se afsendere i faktaboks
Udspillet overser, hvordan human- og samfundsvidenskab og de mere tekniske videnskaber er hinandens forudsætninger. De sidste års voldsomme globale kriser – klimaforandringer, corona, krig, haltende psykisk helbred, pressede velfærdsinstitutioner, stigende mistillid mellem borgere og politikere – som vi alle mærker effekterne af i vores hverdag, er i vid udstrækning menneskeskabte og skal løses gennem menneskelige beslutninger og handlinger.
Vi har derfor brug for analyser, forståelser og fortolkninger af, hvordan mennesker handler og beslutter, hvad der får dem til at reagere, som de gør, og hvad der kan få dem til at handle og beslutte anderledes.
Vi har med andre ord brug for historikere, psykologer, filosoffer, litterater, sprogforskere, medieforskere og antropologer, som sammen med naturvidenskaberne og de tekniske fag kan levere de nødvendige analyser og løsningsforslag.
Udspil langt fra virkeligheden
Trods tidligere besparelser er andelen af kandidater fra human- og samfundsvidenskaberne, som får job i det private, vokset massivt. Dimittendledigheden har ifølge DM aldrig været lavere end nu.
Og i en offentlig sektor, der udvikler sig og griber tidens og morgendagens udfordringer, er der også dér mere end nogensinde brug for disse kandidater.
Den virkelighed, vi møder i vores daglige arbejde, er langt fra de uheldige modsætninger, Socialdemokratiet tegner op i sit udspil
74 ansatte på Roskilde Universitet
Se afsendere i faktaboks
Den virkelighed, vi møder i vores daglige arbejde, er langt fra de uheldige modsætninger, Socialdemokratiet tegner op i sit udspil. Den viden, vi bibringer de studerende igennem de toårige kandidatuddannelser, går ud på at løfte arbejdsmarkedet med viden og nytænkning.
I stedet for passivt at rette ind efter, hvad et allerede eksisterende arbejdsmarked har behov for, peger vi på de behov, der ligger i fremtidens samfund, og som vi kan og meget gerne vil ruste Danmark til. Ren tilpasning til arbejdsmarkedet rimer meget dårligt med, hvad man internationalt forstår ved et universitet.
Som ansatte ved det store humanistiske institut på RUC, Institut for Kommunikation og Humanistisk videnskab, er vi bekymrede for, at den planlagte drastiske beskæring af de studerendes uddannelse vil gøre Danmark fattigere.
Vi har brug for kandidater, der kan analysere, fortolke, rette velbegrundet kritik, argumentere og ikke mindst være med til at udvikle alle de forskelligartede arbejdssammenhænge, som de i fremtiden bliver en del af.