Akademikerne vil forhandle uden de andre – men det er ingen garanti for en bedre overenskomst
Der har længe været optræk til et brud mellem Akademikerne og de andre personalegrupper i kommuner og regioner, som nu har meldt sig ud af Forhandlingsfællesskabet forud for næste overenskomstforhandlinger. Men både arbejdsgivere og de øvrige offentligt ansatte vil gøre alt for, at de ikke får nogen fordel af manøvren.
Rikke Brøndum
Journalist og redaktørSent tirsdag eftermiddag kulminerede uroen mellem de højtuddannede – eller sagt på politikersprog ”kolde hænder” – og de faglærte som SOSU-assistenter, pædagoger og pedeller i den offentlige sektor.
Akademikernes 30 medlemsorganisationer besluttede at vinke farvel til Forhandlingsfællesskabet og de andre offentlige grupper og skal dermed om halvandet år forhandle alene med kommuner og regioner om deres løn- og arbejdsvilkår.
For kun seks år siden stod de offentlige ansatte ellers sammen under mottoet ”skulder mod skulder” og aflagde en musketér-ed om at forsvare hinandens interesser. Akademikerne gik med til at afsætte lidt flere penge fra den samlede lønpose til sygeplejersker og SOSU-assistenter, som til gengæld forsvarede akademikernes ret til den betalte frokostpause.
Men siden er der løbet meget vand i åen.
Sygeplejerskerne var - på trods af de særlige puljer - utilfredse med deres løn, og corona-krisen pustede til ilden. Efter overenskomstforhandlingerne i 2021 stemte de nej og strejkede i næsten to måneder for højere løn.
Det banede vejen for Mette Frederiksens indgreb for et år siden, hvor regeringen med en trepartsaftale gav sosu-assistenter. sygeplejersker og pædagoger mere i løn på bekostning af de ”kolde hænder”.
Akademikerne følte sig i forvejen udsat for ”akademiker-bashing”, og allerede inden trepartsaftalen stod det klart, at de ikke kunne blive enige med de andre grupper om fordelingen af lønkronerne. Derfor forhandlede de for sig selv ved de seneste overenskomstforhandlinger.