Anbefalinger til ny psykiatriplan klar: Der er behov for et helt nyt tilbud til børn, der mistrives

Forældre til børn med tegn på psykisk mistrivsel løber panden mod muren, når de skal finde hjælp til deres barn.

De henvender sig på skolen, som forsøger at hjælpe. Men måske sker der ikke noget. Og måske er der et tilbud hos kommunen - men her kan der være lang ventetid, inden de kommer til.

“Forældrene er desperate for at hjælpe deres børn, og det har store konsekvenser at have et barn, der ikke går i skole,” siger Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, om de nuværende udfordringer som forældre til børn, der mistrives, oplever.

Derfor skal der etableres et helt nyt og ensartet tilbud i alle 98 kommuner, som de fremover kan henvende sig til og få hjælp fra langt hurtigere, end det er tilfældet nu.

Sådan lyder den klare anbefaling fra Sundhedsstyrelsen i det faglige oplæg til forhandlingerne om en ny 10-årsplan for psykiatrien, der offentliggøres torsdag. 

Anbefalingerne er bestilt af Sundhedsministeriet og udgør det faglige grundlag for de politiske forhandlinger om den 10-årsplan for psykiatrien, som partierne bag forståelsespapiret er enige om skal på plads i denne regeringsperiode. 

“Vi ser et stigende antal børn og unge med mental mistrivsel og tidlige tegn på psykiske lidelser. Dem findes der ikke et lettilgængeligt og ensartet tilbud til i dag. Det betyder, at der går alt for lang tid, inden børnene og deres familier får hjælp,” siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst.

Vi ser et stigende antal børn og unge med mental mistrivsel og tidlige tegn på psykiske lidelser. Dem findes der ikke et lettilgængeligt og ensartet tilbud til i dag.

Helene Bilsted Probst
Vicedirektør, Sundhedsstyrelsen

Mangelfuldt system

Udfordringerne i det nuværende system er ifølge Sundhedsstyrelsen blandt andet, at mulighederne for at få hjælp er mangelfulde, og det betyder, at både børnene og deres familier lades i stikken. 

"Det er ikke klart, hvor hjælpen kan fås, og der er ikke ensartede tilbud på tværs af landet,” lyder kritikken fra Sundhedsstyrelsen blandt andet i oplægget til politikerne.

Derfor skal det nye tilbud fjerne al tænkelig tvivl om, hvor man skal henvende sig, hvis man som forælder selv eller skolelærer spotter et barn, der mistrives.  

Fremover skal man henvende sig til den samme type tilbud uanset, om man har bopæl i Helsingør eller Hjørring. 

Her skal det være muligt at få hjælp og lettere behandling, hvis man har et barn, der viser tegn på psykisk mistrivsel, angst eller nedtrykthed.

“Der bør være et sted, man kan henvende sig med én indgang til et rettidigt tilbud. Der skal ikke gå flere måneder, inden man kan blive set, når man oplever alvorlige symptomer hos ens barn.”

Børnene skal have højeste prioritet

Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen er en af i alt 37 faglige anbefalinger, som politikerne skal tage stilling til i de kommende forhandlinger om en 10-årsplan for psykiatrien.

Ambitionen med psykiatriplanen er blandt andet at mindske antallet af genindlæggelser i psykiatrien, udvidet antallet af sengepladser og nedbringe ventetiden. I forståelsespapiret har partierne også aftalt, at planen skal prioritere forebyggende indsatser.

Anbefalingerne til, hvad politikerne bør indføre, er fordelt på fem kategorier og involverer blandt andet afstigmatisering af psykiske lidelser, bedre forskning, forbedrede indsatser til personer med svære psykiske lidelser og så altså et nyt kommunalt tilbud til børn, der viser tegn på mistrivsel.

Under hver enkelt kategori findes de enkelte forslag til forbedringer af psykiatrien, som bliver til 37 anbefalinger i alt, når man lægger dem sammen.

Selve anbefalingerne er ikke rangeret efter vigtighed, og Helene Probst advarer politikerne mod en selektiv udvælgelse af anbefalingerne. Men på spørgsmålet om, hvor de bør sætte ind først, er svaret klart:

“Der er to målgrupper, hvor det er fuldstændig afgørende, at man sætter ind. Den ene målgruppe er børn og unge, og den anden er dem med de sværeste psykiske lidelser. Det er dem, der er brug for at gøre noget for nu og implementere anbefalingerne med det samme,” siger hun.

Der er to målgrupper, hvor det er fuldstændig afgørende, at man sætter ind. Den ene målgruppe er børn og unge, og den anden er dem med de sværeste psykiske lidelser. Det er dem, der er brug for at gøre noget for nu.

Helene Bilsted Probst
Vicedirektør, Sundhedsstyrelsen

Skal sikre hurtig behandling

Fra 2009 til 2020 er antallet børn i berøring med børne- og ungdomspsykiatrien steget fra 26.091 personer til 39.914.

Og manglen på et lettilgængeligt tilbud i kommunerne og potentialet for at frigøre ressourcer i psykiatrien hænger ifølge Helene Probst “nøje sammen.”

“Ved at lave en tidlig indsats kan vi sørge for, at nogle af de børn, der har en psykisk lidelse, får en hurtigere behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Men det er ikke et sikkert, at det vil resultere i færre patienter i børne- og ungdomspsykiatrien,” siger hun.

Men det betyder ifølge vicedirektøren ikke, at anbefalingen er lavet for at tage presset fra psykiatrien, forklarer Helene Probst. 

Anbefalingen står i sin egen ret, understreger hun flere gange.

“Det har alvorlige konsekvenser for børn at mistrives. Det kan godt være, det ikke er en psykisk lidelse, de har. Men hvis man har alvorlig mental mistrivsel og ikke går i skole, har det alvorlige konsekvenser for ens uddannelse, det sociale liv og mulighederne for at klare sig fremover. “