FN's generalsekretær: Krigen i Ukraine er et stille angreb på udviklingslandene

For Ukraines befolkning er den russiske invasion et levende mareridt og en humanitær katastrofe af skræmmende omfang. Men krigen er også hurtigt ved at blive et spørgsmål om liv og død for sårbare mennesker rundt om i verden.

Vi har alle set den tragedie, der udspiller sig i Ukraine: Byer, der er blevet jævnet med jorden og mennesker, der lider og dør i deres hjem og i gaderne. Det er den hidtil hurtigste krise med flygtninge i Europa siden Anden Verdenskrig.

Men uden for Ukraines grænser, langt uden for mediernes søgelys, har krigen indledt et stille angreb på udviklingslandene. Denne krise kan bringe op mod 1,7 milliarder mennesker - over en femtedel af menneskeheden - ud i fattigdom, nød og sult i et omfang, som ikke er set i årtier.

FN's operationer under hårdt pres
Ukraine og Den Russiske Føderation leverer 30 procent af verdens hvede og byg, en femtedel majs og over halvdelen af verdens solsikkeolie. Tilsammen brødføder deres korn de fattigste og mest sårbare mennesker i verden - og leverer mere end en tredjedel af den hvede, der importeres af 45 afrikanske og mindst udviklede lande.

Samtidig er Rusland verdens største eksportør af naturgas og verdens næststørste eksportør af olie. Men krigen forhindrer landmænd i at passe deres afgrøder. Samtidig lukkes havne, eksport af korn ophører, forsyningskæder forstyrres, og priserne stiger voldsomt.  

Det umulige valg: At tage fra de sultne for at brødføde de udhungrede

Antonio Guterres
Generalsekretær for FN

Mange udviklingslande kæmper stadig med at komme sig over følgerne af covid-19-pandemien - kombineret med historiske gældsbyrder og en stigende inflation.

Siden begyndelsen af 2022 er priserne på hvede og majs steget med 30 procent. Brent-oliepriserne er steget med mere end 60 procent i løbet af det sidste år, mens priserne på naturgas og gødning er mere end fordoblet.

FN's egne livreddende operationer er under hårdt pres. Verdensfødevareprogrammet (WFP) har advaret om, at de står over for det umulige valg: At tage fra de sultne for at brødføde de udhungrede. WFP har et presserende behov for otte milliarder dollars til at støtte operationer i Yemen, Tchad og Niger.

Undgå protektionisme
Nogle lande er allerede ved at bevæge sig fra sårbarhed til krise og alvorlig social uro. Og vi ved, at mange konflikter har rod i fattigdom, ulighed, underudvikling og håbløshed. Men mens en stor del af verden har udvist solidaritet med befolkningen i Ukraine, er der ikke tegn på samme støtte til de 1,7 milliarder andre potentielle ofre for denne krig. Vi har en klar moralsk pligt til at støtte dem, overalt i verden.

Den globale krisegruppe for fødevarer, energi og finanser, som jeg lancerede i sidste måned, har til formål at udvikle koordinerede løsninger på disse indbyrdes forbundne kriser sammen med regeringer, internationale finansielle institutioner og andre vigtige partnere. Jeg takker de globale ledere i alle sektorer, som støtter dette initiativ.  

Med hensyn til fødevarer opfordrer vi alle lande til at holde markederne åbne, undgå hamstring samt ubegrundede og unødvendige eksportrestriktioner - og stille reserver til rådighed for de lande, der er i størst risiko for sult og hungersnød. Dette er ikke det rette tidspunkt for protektionisme. Der er mad nok til, at alle lande kan komme igennem denne krise, hvis vi handler i fællesskab.

Der er mad nok til, at alle lande kan komme igennem denne krise, hvis vi handler i fællesskab

Antonio Guterres
Generalsekretær for FN

Humanitære appeller skal finansieres fuldt ud, herunder til Verdensfødevareprogrammet. Vi kan simpelthen ikke tillade, at folk sulter i det 21. århundrede. Hvad angår energi, kan brugen af strategiske lagre og yderligere reserver bidrage til at lette denne energikrise på kort sigt. Men den eneste løsning på mellemlang og lang sigt er at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, som ikke påvirkes af markedsudsving. Dette vil gøre det muligt at udfase kul og alle andre fossile brændstoffer gradvist.

Finansielt nødberedskab
På det finansielle område skal G20 og de internationale finansielle institutioner gå i nødberedskab. De skal finde måder at øge likviditeten og det finanspolitiske råderum på, så regeringerne i udviklingslandene kan investere i de fattigste og mest sårbare grupper og i FN’s Verdensmål.

Dette bør være et første skridt i retning af omfattende reformer af vores uretfærdige globale finansielle system, som gør de rige rigere og de fattige fattigere. Social beskyttelse, herunder kontantoverførsler, vil være afgørende for at støtte nødstedte familier gennem denne krise.

Men mange udviklingslande med stor udlandsgæld har ikke den likviditet, der skal til for at skabe disse sikkerhedsnet. Vi kan ikke bare se til, når de tvinges til at vælge mellem at investere i deres befolkninger og betale af på deres gæld.

Den eneste varige løsning på krigen i Ukraine og dens overgreb på de fattigste og mest sårbare mennesker i verden er fred. Mens FN arbejder på at støtte de uskyldige ofre i denne krig - både i og uden for Ukraine - opfordrer vi det globale samfund til at tale med en stemme og støtte vores bøn om fred. Denne krig skal slutte, nu.