26. marts 2014 kl. 08.37
Om Sofie Carsten Nielsen
Bestyrelse udpeget til Danmarks Innovationsfond
Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) har udpeget ni bestyrelsesmedlemmer, der skal lede Danmarks Innovationsfond. Jørgen Mads Clausen, Højteknologifonden og Danfoss, bliver formand.
Anne Justesen
Chef for medie- og forretningsanalyseFolketinget vedtog 25. marts lov om Danmarks Innovationsfond. I forlængelse heraf har uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen nu udpeget de ni bestyrelsesmedlemmer, som skal uddele bevillinger for 1,6 milliarder i 2014.
"Jeg har udpeget et stærkt og kompetent team, der skal sikre, at vi får mest muligt ud af vores massive offentlige investeringer i forskning og udvikling. De får et meget stort ansvar. De skal sørge for, at de 1,6 milliarder kroner bliver brugt på en måde, så virksomheder og forskere sammen kan skabe banebrydende forskningsresultater, der kan løse samfundsproblemer og skabe vækst og nye arbejdspladser til gavn for hele Danmark," siger Sofie Carsten Nielsen i en pressemeddelelse.
De ni bestyrelsesmedlemmer er:
Jørgen Mads Clausen, formand i Højteknologifonden og bestyrelsesformand Danfoss (formand for bestyrelsen indtil 31. december 2014)
Jens Maaløe, president og CEO Terma (næstformand, formand pr. 1. januar 2015)
Peter Kurtzhals, Forskningsdirektør Novo Nordisk
Claus Hviid Christensen, director, Head of Group R&D Dong
Flemming Besenbacher, professor Aarhus Universitet og bestyrelsesformand Carlsbergfondet
Anja Boisen, professor DTU
Claus Jensen, forbundsformand Dansk Metal
Peter Olesen, formand for Det Strategiske Forskningsråd og direktør i ActiFoods (medlem indtil 31. december 2014)
Conni Simonsen. formand for Rådet for Teknologi og Innovation og direktør på Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet (medlem indtil 31. december 2014).
Danmarks Innovationsfond - fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation
- Danmarks Innovationsfond etableres per 1. april 2014 og skal uddele bevillinger til aktiviteter inden for strategisk forskning, teknologiudvikling og innovation. Fondens budget er i 2014 på knap 1,6 milliarder kroner.
- Danmarks Innovationsfond er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning.
- Fonden retter sig mod erhvervslivet og skal især understøtte løsninger på konkrete samfundsudfordringer og øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder.
- Samtidig skal fonden opdyrke centrale forskningsområder gennem målrettede investeringer og have fokus på at imødekomme samfundets efterspørgsel på nye produkter og innovative løsninger på konkrete samfundsudfordringer.
Politik har aldrig været vigtigere
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Omtalte personer
Sofie Carsten Nielsen
Underdirektør, DI Biosolutions
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002), MA i europæisk politik og administration (Brügge, Belgien, 2001)