Blå vælgere: Sæt grænse for tilgang til videregående uddannelser

OPTAG: Næsten hver anden dansker mener ifølge ny måling, at der bør indføres et loft over antallet af studerende på de videregående uddannelser. Særligt de blå partiers vælgere er varme på ideen.

Særligt de blå vælgere ønsker at sætte et loft over antallet af studerende, som kan få adgang til de videregående uddannelser. 
Særligt de blå vælgere ønsker at sætte et loft over antallet af studerende, som kan få adgang til de videregående uddannelser. Foto: navisen.dk
Tyson W. Lyall

Der skal fastsættes en grænse for antallet af studerende, der kan optages på en videregående uddannelse.

Det mener i alt fald næsten halvdelen af de danske vælgere ifølge en ny meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget

Her svarer 47 procent nemlig ja til, at der skal være et loft over, hvor mange der kan komme ind på de videregående uddannelser. 

Det er særligt vælgerne i blå blok, som trækker gennemsnittet op, med de Konservatives vælgere som de mest markante ja-sigere. 61 procent af K-vælgerne bakker således op om et loft på de videregående uddanelser, mens Dansk Folkepartis vælgere følger trop med 58 procent.

Fakta
Det er regeringens mål, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have ungdomsuddannelse.

60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2020, og 25 procent af en ungdomsårgang skal have en lang videregående uddannelse i 2020. 

Kilde: regeringsgrundlaget, Et Danmark, der står sammen

DF's forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl er imidlertid ikke overbevist om, at et loft er nogen god løsning.

”Jeg vil vende det om og sige, at det er afgørende, at der er behov for de uddannede. Efterspørgslen og samfundets behov skal diktere, hvor mange vi uddanner. Det vil jeg egentlig hellere tale om,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Fakta
Vi spurgte: 

"Det diskuteres for tiden, om der er for mange unge, der tager en videregående boglig uddannelse i forhold til hvor mange, der tager en håndværkeruddannelse. Mener du, at der skal være et loft over hvor mange, der kan komme ind på de videregående uddannelser?"                  

Samlet svar:

Ja: 47%
Nej: 45%
Ved ikke: 9%  

Socialdemokraterne:
 
Ja: 49% 
Nej: 45%
Ved ikke: 6%  

Radikale:
Ja: 37%
Nej: 57%
Ved ikke: 6%  

Konservative:
Ja: 61%
Nej: 36%
Ved ikke: 3%  

SF:
Ja: 53%
Nej: 45%
Ved ikke: 2%  

DF:
Ja: 58%
Nej: 30%
Ved ikke: 12%  

Venstre:

Ja: 51%
Nej: 42%
Ved ikke: 7%  

Enhedslisten:

Ja: 22%
Nej: 69%
Ved ikke: 9%  

Liberal Alliance:

Ja: 53%
Nej: 47%  

Alternativet:

Ja: 55%
Nej: 45%

Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget blandt 1001 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data er vægtede efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de også er politisk repræsentative. 
Svarene er indsamlet i perioden 15.-18. maj.  

Kilde: Norstat for Altinget

R: Loft er ikke interessant
Meningsmålingen viser samtidig, at særligt Enhedslistens og Radikale Venstres vælgere er afvisende over for et loft på de videregående uddannelser.

57 procent af Radikales vælgere svarer nej til ideen, mens hele 69 procent af Enhedslistens vælgere stiller sig på nej-siden.

Det mener Radikales forskningsordfører Liv Holm Andersen overordnet set er positivt. Hun slår dog samtidig fast, at ”det ikke er ligegyldigt, hvad folk læser.”

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024