Blåt flertal hos kvinderne
Jørgen Skadhede
JournalistJens Bomholt
RedaktionsassistentVælgerne har skiftet rød ud med blå i stort tal siden valget i 2011. Selv de kvindelige vælgere, der traditionelt har stemt på de røde partier, foretrækker nu de borgerlige.
Hvis der var valg nu, ville 51 procent af kvinderne stemme på et af de borgerlige partier, viser en stor gennemgang af mere end 28.000 Gallup-interviews, som professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet har lavet for Altinget.dk.
Det er opsigtsvækkende, fordi de danske kvinder stemmer væsentligt mere rødt end mændene. Kun én gang de seneste 35 år, kan valgforskerne med sikkerhed sige, at der været rent borgerligt flertal blandt kvinderne, og det var ved valget i 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen (V) vandt valget med stort forspring til Poul Nyrup Rasmussen (S).
Kvinderne sikrede Thorning sejren
Ved valget i 2011 fik Danmark så sin første kvindelige statsminister. Og det var kvinderne, der stemte socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt ind i Statsministeriet. Altinget.dk's Gallup-tal viser, at der blandt mændene faktisk var blåt flertal ved 2011-valget, hvilket tidligere målinger også har peget på.
Rød bloks vælgere har ikke fået deres forventninger indfriet, og derfor har vi set et markant skred siden folketingsvalget. Det skifte, vi har set, har været en generel afstandtagen til den nuværende regering, og der har kvinderne fulgt med, selvom det er mere udtalt hos mændene.
Kasper Møller Hansen
Valgforsker ved Københavns Universitet
Ved valget stemte 54 procent af kvinderne på rød blok og Thorning, men nu peger de fleste kvinder altså på blå blok og Løkke.
"Rød bloks vælgere har ikke fået deres forventninger indfriet, og derfor har vi set et markant skred siden folketingsvalget. Det skifte, vi har set, har været en generel afstandtagen til den nuværende regering, og der har kvinderne fulgt med, selvom det er mere udtalt hos mændene," siger Kasper Møller Hansen, der er valgforsker ved Københavns Universitet.
Altinget.dk's Gallup-tal viser således, at blå blok siden valget har haft en fremgang på 7 procentpoint hos de mandlige vælgere og 5 procentpoint hos kvinderne. Trods det blå flertal hos kvinderne, har de altså fortsat en tendens til at stemme væsentligt mere rødt end mændene.
Kønnet ikke det afgørende
Men det er ikke noget, der ligger i generne understreger, valgforskeren.
"Kvindernes tendens til at stemme rødt skyldes ikke, at de er kvinder. Men derimod, at profilen for de kvindelige vælgere er, at de ofte er offentligt ansatte. Kvinderne har traditionelt været de varme hænder i de offentlige som lærere, sygeplejerske og pædagoger, og deri ligger en stor del af forklaringen på, at de har en øget tendens til at stemme på de røde partier," siger Kasper Møller Hansen.
Men han peger på, at det billede muligvis kan være i opbrud.
"I dag er de unge kvinder højere uddannet end de unge mænd, og blandt de unge har eksempelvis Liberal Alliance stor fremgang," siger Kasper Møller Hansen.
"Tidligere kunne man lettere tage for givet, hvordan folk stemte. Folk er ikke længere født ind i et parti, og ting som alder, køn, uddannelse og erhverv spiller en mindre rolle. Havde man svar på de spørgsmål, så kunne man nærmest regne ud, hvad folk stemte i 1970'erne. Men i dag er det billede under opbrud," siger Kasper Møller Hansen.
Ingen sikre tal fra 2005 og 2007
I 2001 stemte 52,6 procent af kvinderne på de borgerlige partier ifølge Valgundersøgelsen (inklusiv CD og Kristeligt Folkeparti).
Forskerne bag valgundersøgelsen har dog ikke opgjort, hvordan kønnene stemte ved valgene i 2005 og 2007. Derfor vides det ikke med sikkerhed, om der var blåt eller rødt flertal blandt kvinderne ved disse to valg.
Meningsmålinger tyder dog på, at der var rødt flertal blandt kvinderne ved 2007-valget.
Tabel 1: Partivalg opgjort efter køn april-juni 2012
Køn | EL | SF | S | R | KD | LA | K | V | DF | Øvr. | Sum | Rød | Blå |
Mænd | 7.7 | 4.9 | 17.5 | 8.7 | 0.7 | 6.7 | 4.5 | 34.8 | 14.3 | 0,1 | 100 | 38.8 | 61.1 |
Kvinder | 9.8 | 7.8 | 21.3 | 9.6 | 0,6 | 3.3 | 3,5 | 32.2 | 11.7 | 0,2 | 100 | 48.6 | 51.3 |
N = 12.938. Partivalg i april-juni 2012, vejet til Altinget.dk's gennemsnit.
Tabel 2: Partivalg opgjort efter køn Folketingsvalget 2011
Køn | EL | SF | S | R | KD | LA | K | V | DF | Øvr. | Sum | Rød | Blå |
Mænd | 6.7 | 7.3 | 22.9 | 8.9 | 0.8 | 7,0 | 5.6 | 26.8 | 13.9 | 0,1 | 100 | 45.8 | 54.1 |
Kvinder | 8,0 | 10.8 | 26.4 | 10.0 | 0,8 | 3,3 | 4.4 | 26,7 | 11.0 | 0,0 | 100 | 53.9 | 46.1 |
N = 15.325. Genkaldt partivalg ved folketingsvalget, okt-dec. 2011, vejet til faktisk valgresultat.
Tabel 3: Partivalg opgjort efter køn Folketingsvalgene 1966-2001 - andel der stemmer socialistisk (Socialdemokratiet og partier til venstre for Socialdemokratiet).
Køn | '66 | '68 | '71 | '73 | '75 | '77 | '79 | '81 | '84 | '87 | '88 | '90 | '94 | '98 | 2001 |
Mænd | 51 | 43 | 52 | 35 | 41 | 46 | 50 | 46 | 45 | 48 | 46 | 47 | 42 | 46 | 35 |
Kvinder | 49 | 44 | 47 | 39 | 41 | 48 | 50 | 50 | 48 | 51 | 49 | 53 | 48 | 52 | 41 |
Forskel | -2 | +1 | -5 | +4 | 0 | +2 | 0 | +4 | +3 | +3 | +3 | +6 | +6 | +6 | +6 |
Kilde til tabel 3: Valgundersøgelsen fra bogen "Politisk Forandring" af valgforskerne Jørgen Goul Andersen og Ole Borre.