Boguddrag: Han var netop trådt ud af sin sorte Golf, da hans iPhone brummede i lommen: "Det er Jens Lundgren". "Det er Mette Frederiksen"

Hvad skete der, da sundhedsmyndighederne skulle træffe de afgørende beslutninger under coronapandemien? Altinget bringer et uddrag af bogen 'Vild virus' af professor Jens Lundgren og Politikens sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) på vej til corona-pressemøde i Spejlsalen. Arkivfoto.
Statsminister Mette Frederiksen (S) på vej til corona-pressemøde i Spejlsalen. Arkivfoto.Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Lars Igum RasmussenJens Lundgren

Brønshøj, lørdag 18. april 2020.

Solen skinner fra en nærmest skyfri himmel. Et højtryk omslutter Danmark og sørger for perfekt forårsvejr med omkring 14 graders varme.

Rigshospitalets pressechef, Marianne Uldall, har planlagt en hel dag i havens bede, da en kollega uventet ringer fra hospitalet. Telefonerne har kimet fra journalister hele formiddagen; flere har på deres fridag gået eller løbet en tur i Fælledparken, og de undrer sig over, at der pludselig i løbet af natten er skudt enorme hvide telte op på græsplænen.

Er det til lig fra Rigshospitalet, sådan som befolkningen har hørt om det fra Italien og andre europæiske lande, vil medierne vide.

Pressechefen ved godt, at der snart skal oprettes et helt nyt og parallelt testsystem til de coronatest, der bliver udført på hospitaler, og det skal Statens Serum Institut drive. Hun har også hørt, at de nye teststationer i de hvide telte skal ligge væk fra hospitalernes matrikler. Men at det ene kommer til at ligge i Rigshospitalets baghave, ved hun ikke.

Pressechefen fortæller kollegaen, at journalisterne skal beroliges og tales ned, så der ikke opstår panikoverskrifter ud fra halve vinde og fejlagtige konklusioner. Teltene skal ikke håndtere masser af lig, men masser af podepinde. Danskerne skal snart til at vænne sig til, at millioner af test i halsen og siden næsen skal forsøge at holde den ustyrlige epidemi nogenlunde under kontrol. Systemet er ved at geare sig til at kunne udpege smittede i mange måneder fremover.

Mens hospitalerne skal fokusere på test af alle borgere, der har brug for hospitalshjælp, skal det nye parallelle testspor bruges til alle de raske borgere, der skal testes, enten fordi de er nære kontakter, fordi der er krav om det på deres arbejdsplads eller i forbindelse med en rejse – eller bare fordi de ønsker en test.

Boguddrag

Efter aftale med Politikens Forlag bringer Altinget et uddrag fra bogen 'Vild virus' af Lars Igum Rasmussen og Jens Lundgren.

Kapitel 12: Test, test, test

'Vild virus' (376 sider). Politikens Forlag

Bogen udkommer 18. oktober 2022.

Pludselig står der hvide telte rundt om i hele landet. Dem ser professor Jens Lundgren også, da han cykler hen til sit forskningskontor i Parken. Og han forstår heller ikke, hvorfor det er Statens Serum Institut, der skal have opgaven, frem for regionerne, der normalt laver diagnostiske test i Danmark. Han er heller ikke blevet informeret, selvom han er dybt involveret i myndighedernes arbejde med netop de faglige retningslinjer, der lægger rammerne for det, der nok bliver verdens mest ambitiøse massetestning af en befolkning.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Sundhed

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024