Borgmesterens boligballade er ikke Konservatives største udfordring på Frederiksberg

Der er ingen tvivl om, at sagen allerede har pustet til en Konservativ grundangst for at miste Frederiksberg.

Partiets udfordring med at fastholde magten i den gamle bastion handler langt fra kun om Simon Aggesens. Det afgørende er heller ikke Konservatives op og nedture på den landspolitiske scene.

Konservatives største problem på Frederiksberg er, at byen forandrer sig, og at den har gjort det i årtier.

Frederiksberg er mere rødt end blåt eller grønt
Det går langsomt. Men siden årtusindskiftet er der kommet over ti procent flere borgere.

Børn og dermed børnefamilier udgør en stigende andel af befolkningen. Samtidig er der sket en markant stigning i en i forvejen stor andel af borgere med en lang videregående uddannelse.

En klar indikator på de politiske konsekvenser af den forandring kan man få ved at se på de lokale resultater fra folketingsvalg.

Her kan man se, at Frederiksberg hverken er konservativ grøn eller borgerlig blå.

Frederiksberg er rød, har længe været det, og er blevet stadig mere rød gennem årene. I hvert fald i det omfang at man tæller Radikale med blandt de røde partier.

Det er man nu også nødt til at gøre ved kommunalvalg på Frederiksberg.

Forud for valget i 2017 gjorde Radikale op med 24 års tæt politisk alliance med Konservative og gik i stedet i valgforbund med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Ved Folketingsvalget to år senere blev Radikale det næststørste parti på Frederiksberg, kun overgået med få marginaler af Venstre.

Vakler efter brud med Radikale
Der er ikke noget, der tyder på, at Radikale er på vej tilbage i et borgerligt valgforbund ved kommunalvalget i 2021. Og uden hjælpen fra Radikale har Konservative længe kunnet mærke presset på Frederiksberg.

Faktisk var der ved kommunalvalget i 2009 flere der stemte rødt end blåt, hvis man deler stemmerne op efter de landspolitiske blokke med Radikale blandt de røde. Men valgforbund og valgmatematik betød, at det ikke umiddelbart kunne konverteres til et flertal af røde mandater.

Det er et kendt fænomen, at der i partiernes lokale højborge er flere, der stemmer på borgmesterpartiet ved kommunalvalg end ved folketingsvalg. Og Konservative er fortsat uden sidestykke det største parti på Frederiksberg Rådhus.

Der er på den måde flere, der stemmer på Konservative lokalt, end der er egentlige konservative i kommunen.

Mange frederiksbergvælgere er med andre ord splittede. Eller de ’splitter’ i hvert fald, hvor de lægger deres stemme ved lokalvalg og folketingsvalg.

Det kan ikke udelukkes, at det også kan få betydning for, hvordan sagen om Simon Aggesens bolighandel bliver taget ned og omsat til lokal stemmeafgivelse.

Splittede vælgere kan besegle Aggesens skæbne
Når en politiker bliver ramt af en ’møgsag’, er de mest højtråbende kritikere typisk dem, der alligevel ikke vil stemme på vedkommende.

Hvis der er tale om en sag af en så grel karakter at både partitop og det øvrige af politikerens bagland lægger afstand til vedkommende, så kan det også få direkte mærkbare konsekvenser for opbakningen blandt traditionelle støtter.

Men i mindre kontroversielle sager vil de, der før sympatiserede med partiet og politikeren, ikke i samme grad blive påvirket af en mediestorm, som den Simon Aggesens sag ind til nu har udviklet sig til.

Det er imidlertid mere tvivlsomt, hvor mange fra den for Aggesen så vigtige gruppe af vælgere, som stemmer konservativt lokalt men rødt nationalt, der fortsat vil holde hånden under borgmesteren.

Samtidig kan man ikke forvente, at kommunens mange nytilflyttere alle har lige stor interesse og viden om de lokale forhold til overhovedet at overveje at stemme anderledes til kommunalvalget, end hvad de gør til folketingsvalg.

Der er stadig noget tid til det kommende kommunalvalg, og vi kender ikke det endelige udfald af Simon Aggesens boligsag.

Kommer der ikke flere kritiske afsløringer, er der en chance for, at han kan nå at ride det værste af stormen af, inden frederiksbergborgerne skal til stemmeurnen næste november.

Marginalerne bliver afgørende
Det er bare ikke sikkert, at det er nok til at sikre Konservative borgmesterkæden igen.

Partiet har brug for medvind og fremgang. Men i stedet for at være manden, der kan levere det, risikerer Simon Aggesens fordele i form af alder og profil at blive udlignet eller overgået af de skrammer den kritiske dækning af hans bolighandler har givet.

Og selv om Konservative står stærkt i de landsdækkende meningsmålinger, så er det primært på bekostning af de øvrige partier i blå blok.

Samlet set er fordelingen mellem blokkene aktuelt nogenlunde, som de så ud forud for kommunalvalget i 2017 med noget, der ligner lille overhånd til de røde partier.

Simon Aggesen kan med andre ord ikke satse på nogen særlig rygvind fra de landspolitiske tendenser. Snarere tværtimod, som det ser ud lige nu.

Det er marginalerne, der kommer til at afgøre det kommende slag om Konservatives fortsatte styre på Frederiksberg. 

Lider partiet sit Waterloo her er det ikke først og fremmest Simon Aggesens skyld, men resultatet af en længere historisk udvikling på Frederiksberg, der blev politisk beseglet af bruddet med Radikale.

Balladen om borgmesterens bolighandel risikerer dog at blive dråben, der får det røde hav til at skylle ind over de grønne dæmninger om Frederiksberg Rådhus.