Borgmestre vil sætte skatten op trods udsigt til statslig straf

KOMMUNESKAT: En række kommuner landet over lægger med næste års budgetter op til at hæve skatten. Borgmestre holder fast, selv om det med stor sandsynlighed fører til et brud med skatteloftet og udløser en statslig sanktion.

Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), er blandt dem, der holder fast på at hæve skatten i 2020, selv om det risikerer at udløse en straf mod alle landets kommuner.
Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), er blandt dem, der holder fast på at hæve skatten i 2020, selv om det risikerer at udløse en straf mod alle landets kommuner.Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Ønsket om at hæve kommuneskatten er betydeligt større end viljen til at sænke den.

Derfor styrer landets kommuner for tredje år i træk mod en statslig straf for at forbryde sig mod skatteloftet.

For mens kommunale budgetforlig på tværs af landet lægger op til en samlet skattestigning på den anden side af 200 millioner kroner, så er der langt fra kommuner, der er villige til at sænke tilsvarende.

Og for hver krone, én kommune hæver skatten, skal en anden kommune sænke skatten.

”Og det gør andre kommuner ikke. Så regeringen kommer til at gå ud og sanktionere, det er der ingen tvivl om,” siger Pernille Beckmann (V), borgmester i Greve Kommune, som vil sætte skatten op med godt 20 millioner kroner næste år.

Også KL-formand Jacob Bundsgaard erkender i dette interview, at der er lagt op til statslig straf.

København kommer ikke til hjælp
Flere kommuner kan endnu nå at melde sig med skattesænkninger, så det bliver lettere for KL at få puslespillet til at gå op. Sker det ikke, og ender kommunerne med samlet set at sætte skatten op, vil de få trukket et tilsvarende beløb i det årlige tilskud fra staten.

Ti kommuner - herunder Roskilde - har fået tilsagn fra Social- og Indenrigsministeriet om, at de må hæve skatten med samlet 200 millioner kroner. Og derfor mener borgmester i Roskilde Kommune Tomas Breddam (S), at andre kommuner bør leve op til den generelle aftale og tilsvarende sætte skatten ned.

”I KL kan man jo tage fat på dem, der har en meget høj likviditet, og spørge, hvorfor de ikke sætter skatten ned fremfor først at tage fat på os, der vil hæve skatten og har fået lov til det uden individuel sanktion,” siger han.

Borgmester i Odense Peter Rahbæk Juel (S) ser først og fremmest den gentagne ballade om de kommunale skatter som et tegn på, at systemet bør laves om.

”Det giver ikke mening, at man har et system, hvor man stiller nogen i udsigt, at de kan hæve skatten. Og så kan de måske eller måske ikke gøre det. Det er et molbosystem, som bør revideres,” siger Rahbæk Juel.

I hovedstaden vil det kun kræve en beskeden procentvis reduktion af skattesatsen, for at alle øvrige kommuner kan få deres skatteønsker opfyldt. Men det kommer ikke til at ske, melder S i Københavns Borgerrepræsentation. 

Læs hvorfor på Altinget Kommunal, hvor du også kan læse, hvorfor Stevns Kommune dropper sin planlagte skattestigning, mens Kolding og Odense holder fast.

Dokumentation

Straf for kommunale skattestigninger

Kommuner opkræver personskatter, ejendomsskatter og dækningsafgift for erhvervsejendomme.

Økonomiaftalen for 2020 indeholder en pulje på 200 millioner kroner, som kommuner kan få lov til at hæve skatten med uden at blive ramt af en individuel sanktion.

Kommunerne vil dog fortsat blive straffet kollektivt gennem en modregning i bloktilskuddet, hvis ikke andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned.

Ifølge økonomiaftalen mellem regeringen og KL skal kommunerne derfor også arbejde for en samlet skattenedsættelse på 200 millioner kroner. For at understøtte dette er der afsat en tilskudspulje til at lette skatten. Tilskuddet kan højst udgøre 75 procent af provenutabet i 2019, 50 procent i 2020 og 2021 og 25 procent i 2022.

Hvis der sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der ifølge gældende lov ske en regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen de efterfølgende fire år.

Lyder overskridelsen eksempelvis på 200 millioner kroner, vil hver kommune miste indtægter svarende til knap 40 kroner per indbygger.

Med budgetterne for 2019 skete der en samlet skattestigning på knap 70 millioner kroner, hvilket medfører en statslig sanktion.

Tilsagn om skattestiging
(mio. kr.)

Dragør 5,8
Greve 10,1
Roskilde 29,9
Stevns  9,9
Odense 36,9
Esbjerg 26,1
Kolding 27,6
Holstebro 12,4
Randers 18,2
Hjørring 22,9
I alt 200

Ud over kommuner, som har fået tilsagn om at kunne hæve skatten uden at blive ramt af en individuel sanktion fra ministeriet, så vil kommuner, der tidligere har sænket skatten på tilsvarende vis, kunne hæve skatten i kraft af en såkaldt frit-lejde-ordning.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anette Mortensen

Viceborgmester (V), Stevns Kommune
ergoterapeut

Jonas Bjørn Jensen

Enhedschef, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune, fhv. medlem af Borgerrepræsentationen (S), Københavns Kommune
cand.comm. i geografi og kommunikation (Roskilde Uni. 2013)

Jørn Pedersen

Udviklingsdirektør, Vision Estate, bestyrelsesformand, IBA Kolding, bestyrelsesformand, CCTV Nordic A/S, repræsentantskabsmedlem, Alm. Brand, repræsentantskabsmedlem, Middelfarts Sparekasse
handelsuddannelse (Kolding Købmandsskole), diplomuddannelse i ledelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024