Cevea: Kontanthjælpsloft kan sende flere på gaden end i job

Torsdag behandles regeringens efterhånden berømte og berygtede kontanthjælpsloft for tredje og sidste gang i folketingssalen. Og det bliver efter alt at dømme også stemt igennem med støtte fra blå blok og ikke mindst Dansk Folkeparti, der i den seneste valgkamp ellers lovede, at de ikke ville skære i kontanthjælpen.

Kontanthjælpsloftet vil betyde markant forringede levevilkår for de mennesker, der i en periode af deres liv er afhængige af hjælp fra det offentlige. De praktiske konsekvenser bliver til at tage og føle på. En enlig forsørger med et barn vil eksempelvis opleve en forringelse på 2.500 kroner om måneden med det nye kontanthjælpsloft. For en enlig forsørger med tre børn er forringelsen 3.700 kroner.

Højlydte advarsler
En lang række organisationer har advaret højlydt mod konsekvenserne af kontanthjælpsloftet. Især har børneorganisationerne råbt vagt i gevær, senest i en fælles kronik i Politiken. Det vil nemlig i høj grad være børnene, der betaler prisen for at vokse op i fattigdom, hvor der er mindre råd til børnefødselsdage, fritidsaktiviteter og skoleudflugter.

BL, organisationen for de almene boligforeninger, forudser desuden, at fogeden får travlt, når kontanthjælpsloftet træder i kraft. For når familier, der i forvejen er økonomisk pressede, klemmes yderligere, kan det for nogle betyde, at de ikke kan betale deres husleje.

Besparelser i kontanthjælpen er et skridt direkte ind i en selvforstærkende negativ spiral, der kun går en vej: Mod stigende ulighed med forringelser i Danmarks sammenhængskraft, sociale mobilitet og økonomiske udvikling til følge.

Kristian Weise
Direktør i Cevea

Argumentet bag kontanthjælpsloftet er, at det bedre skal kunne betale sig at tage et lavtlønsjob fremfor at være på kontanthjælp. Men en ny undersøgelse fra Socialrådgiverne viser, at fysisk og psykisk sygdom er den primære barriere for kontanthjælpsmodtagere til at komme ud på arbejdsmarked. For dem hjælper det ikke, at deres økonomiske vilkår bliver strammere. Det vil udelukkende gøre deres tilværelse endnu hårdere.

Mere fattigdom
Kontanthjælpsloftet vil altså kun i meget begrænset omfang virke efter hensigten. Det har regeringen sådan set selv erkendt, idet den kun forventer, at reformen vil få cirka 700 flere personer i arbejde. Følgevirkningerne vil derimod være endnu kraftigere i form af mere fattigdom og stigende ulighed.

Kontanthjælpsloftet vil betyde markant forringede levevilkår for de mennesker, der i en periode af deres liv er afhængige af hjælp fra det offentlige. De praktiske konsekvenser bliver til at tage og føle på. 

Kristian Weise
Direktør i Cevea

Med boligforeningernes forudsigelser in mente kan man sige, at der er en risiko for, at der er flere, der ender på gaden end i job som følge af kontanthjælpsreformen. Det er hovedløst.

Ulighed i både indkomst og formue er stigende i Danmark. I Cevea har vi eksempelvis for nyligt vist, at der er stor ulighed i danskernes formueudvikling på tværs af landet. Størrelsen på den gennemsnitlige formue er faldet markant i Syd- og Vestsjælland samt Sønderjylland, mens den er steget i nordsjællandske kommuner. Eksempelvis har Halsnæs Kommune oplevet et fald i den gennemsnitlige formuestørrelse på 34 procent fra 2004 til 2014. I Rudersdal Kommune har man derimod oplevet en stigning på 43 procent i formuernes størrelse i samme periode. 

De fattige bliver fattigere
Vi ser altså en udvikling, hvor det ikke kun er de rigeste, der bliver rigere, men hvor de fattigste også bliver fattigere. Danmark er med andre ord ved at blive delt i to.

At skære i det sociale sikkerhedsnet for de danskere, der er uden for arbejdsmarkedet, er den forkerte vej at gå, hvis vi vil undgå den udvikling.

Besparelser i kontanthjælpen er et skridt direkte ind i en selvforstærkende negativ spiral, der kun går en vej: Mod stigende ulighed med forringelser i Danmarks sammenhængskraft, sociale mobilitet og økonomiske udvikling til følge.

---
Kristian Weise er direktør for centrum-venstre-tænketanken Cevea. Hver anden torsdag skriver han klumme i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.