Charlie Hebdo udkommer i Danmark
KORT NYT: 300 eksemplarer af det franske satiremagasin Charlie Hebdo kommer i salg i Danmark. Det oplyser Bladkompagniet til BNB.
Christian Juhl Mølgaard
Navneredaktør"Vi har bestilt 300 styks hjem, og vi regner med, at de kommer i handlen i Danmark i større magasin-butikker sent torsdag eller fredag morgen."
Det siger Bladkompagniets direktør, Christian Lanng, til Berlingske Nyhedsbureau og bekræfter dermed, at det franske satiremagasin Charlie Hebdo udkommer i Danmark.
Prisen bliver 40-50 kroner, og hvis oplaget bliver udsolgt, vil Bladkompagniet bestille flere magasiner hjem, forsikrer han.
Charlie Hebdo er tidligere blevet solgt i Danmark, men distributionen blev stoppet grundet lave salgstal.
"Vi har nu vurderet, at der vil være en interesse blandt danske kunder for at købe dette magasin," siger Christian Lanng til BNB.