Kommentar af 
Jarl Cordua

Cordua: Nationalt kompromis om udlændingepolitik er et fantom

KLUMME: Med forslaget om en fælles aftale mellem regeringen og S på udlændingeområdet fik Mette Frederiksen udstillet regeringens problemer og splittelsen i blå blok. Men regeringen har ingen planer om at samle udlændingepolitik i en færdig pakke, skriver Jarl Cordua. 

S-formand Mette Frederiksen foreslog på S-kongressen i weekenden, at der skulle laves et nationalt kompromis mellem regeringen og Socialdemokraterne om udlændingepolitikken - herunder asylpolitik og integration.
S-formand Mette Frederiksen foreslog på S-kongressen i weekenden, at der skulle laves et nationalt kompromis mellem regeringen og Socialdemokraterne om udlændingepolitikken - herunder asylpolitik og integration.Foto: Henning Bagger/Scanpix
Jarl Cordua

Samfundsfaglig-matematisk student fra Bornholms Amtsgymnasium i Rønne 1988

Cand.polit. fra Københavns Universitet 1998

Bor nu i Hellerup ved København (Bosat 1993-2008 på Islands Brygge)

Arbejder nu som freelancejournalist, klummeskribent, boganmelder, foredragsholder, konsulent, kommentator og radiovært.

jarlcordua.dk

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forleden meldte Mette Frederiksen på S-kongressen ud med et forslag om, at der skulle laves et nationalt kompromis - mellem regeringen og Socialdemokraterne – om udlændingepolitikken, herunder asylpolitik og integration.

Når journalister efterfølgende spurgte ind til sagen, så forblev det dog noget uklart, hvad S-formanden havde i tankerne med hensyn til konkrete forslag.

Manøvren var ikke desto mindre smart. For den udstillede først og fremmest regeringens problemer med at finde en fast politik i forhold til at tage imod EU-kvoterede flygtninge eller ej.

Splittet blå blok
Løkke har ment noget forskelligt i løbet af de seneste uger, og det er ikke ligefrem noget, der kendetegner et politisk lederskab. Desuden viste Frederiksen vilje til kompromis og forsonlighed, selv om det altså forblev dunkelt, hvilke forslag et sådant kompromis så kunne indeholde.

Forestillingen om, at man vedtager en stor forkromet pakke med en række forskellige politiske initiativer på asyl- og udlændingeområdet, hvorefter der så ikke sker mere på det felt, ses som et politisk fatamorgana undfanget af Mette Frederiksen til lejligheden.


Jarl Cordua

Yderligere fik Frederiksen udstillet splittelsen i blå blok, hvor regeringen er under pres fra DF og Konservative til at indføre grænsekontrol. Og endelig kan alle de, der er utilfredse med regeringens håndtering af flygtningekrisen, og som ikke føler sig tiltalt af DF eller andre borgerlige partier, søge mod S.

Der er med andre ord værdi i at være ”anti-Lars Løkke”, der jo stadigvæk er i bund med hensyn til ministres popularitet. Dog på det seneste undergået af Carl Holst, hvis troværdighed hos vælgere efterhånden knapt kan registreres.

I regeringen er man noget forbløffet over Frederiksens melding, da man ingen planer har om at samle udlændingepolitik i en færdig pakke.

Jarl Cordua

DF's ultimatum
Hos Dansk Folkeparti noterede man sig Frederiksens ”frieri” til regeringen om et nationalt kompromis. Og det fik DF's Søren Espersen til at stille det ultimatum til regeringen, at hvis der indgås et kompromis mellem S og regeringen om udlændingepolitikken, så vil DF vælte regeringen.

Altså. DF trækker en klar rød linje. Overskrides denne, så falder Løkke-regeringen.

Men igen. Det kræver, at en meget afgørende forudsætning er opfyldt; nemlig, at der rent faktisk indgås et kompromis, hvor DF så ikke er med. Det, Espersen forholder sig til, er altså en hypotetisk situation.

I regeringen er man noget forbløffet over Frederiksens melding, da man ingen planer har om at samle udlændingepolitik i en færdig pakke. Forestillingen om, at man vedtager en stor forkromet pakke med en række forskellige politiske initiativer på asyl- og udlændingeområdet, hvorefter der så ikke sker mere på det felt, ses som et politisk fatamorgana undfanget af Mette Frederiksen til lejligheden.

Man er udmærket klar over, at udlændingepolitikken er vital for DF, og at det er dem, man kan takke for, at Venstre lige nu sidder på ministertaburetterne. Og i regeringen har man også blik for, at det for Dansk Folkeparti ikke ubetinget er en dårlig nyhed, at regeringen har givet efter fra presset fra EU, meningsmålingerne i befolkningen, meningsdannere mv. om at tage 1000 flygtninge fra EU-kvoten.

Grænselukninger
Det betyder, at DF står noget klarere i billedet som de eneste, der insisterer på en stram udlændingepolitik a la Ungarn.

Indtil videre er der ikke noget flertal i Folketinget for grænselukninger. I regeringen er synspunktet, at der slet ikke er noget behov for dette tiltag (endnu), da langt hovedparten af flygtningene tager til Sverige.

Nogle politikere, bl.a. Naser Khader (K), påpeger, at der kan være terrorister iblandt dem, der krydser grænserne. Men det er den faglige vurdering fra PET – selvom mange politikere mener, at de ikke desto mindre er langt mere indsigtsfulde på området – at der ikke er noget, der tyder på, at terrorister rent faktisk søger til eller krydser Danmark.

Ydermere mener regeringen, at i samme sekund Danmark indfører permanent grænsekontrol, bryder vi med Schengen-aftalen, og så er det ikke længere muligt at få sendt asylansøgere – som tidligere har søgt asyl i et andet land – retur. Så hænger Danmark på dem.

Den præmis deles dog ikke af DF, der vil have Danmark ud af Schengen-samarbejdet, og som vil sende uregistrerede asylansøgere direkte tilbage til Tyskland. Det vil Tyskland på den anden side næppe acceptere. Men det er jo hypotetisk. Indtil videre.
---
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio 24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024