Dagens valgoverblik: Mette Frederiksen åbner for minimumsnormeringer
OVERBLIK: Over halvdelen af vælgerne vil have børnene til at blive på Udrejsecenter Sjælsmark. Mette Frederiksen vil gerne diskutere minimumsnormeringer, og Liberal Alliance vil gerne have brugerbetaling i sundhedsvæsenet. Få hele overblikket her.
Niels Frederik Rickers
JournalistGod formiddag og velkommen til dagens valgoverblik.
Et emne, der uomtvisteligt har fyldt meget i den politiske debat det seneste år, er spørgsmålet om, hvad der skal ske med familierne på Udrejsecenter Sjælsmark.
Sammen med Røde Korts har partier som Enhedslisten, Radikale og SF kritiseret kårene og talt om at få børnene ud af udrejsecenteret.
Men en ny måling, som Norstat har foretaget for Altinget, viser, at flertallet af danskerne bakker op om den overordnede kurs fra Christiansborg. Børnefamilierne skal blive på Sjælsmark, mener seks ud af ti vælgere.
Kun hver femte mener, at afviste asylansøgere med børn skal have lov til at bo uden for Sjælsmark.
Ifølge målingerne er det især socialdemokratiske og borgerlige vælgere, som afviser at lempe på reglerne, men også 40 procent af SF’s vælgere går direkte imod partilinjen og kræver, at de afviste børnefamilier bor på centeret.
Det samme mener næsten hver tredje Enhedslisten-vælger og hver fjerde vælger, som agter at stemme på Radikale eller Alternativet.
Socialdemokratiet åbnede i sidste uge for at forbedre vilkårene på Sjælsmark, men har samtidig afvist at lade børnefamilier bosætte sig uden for centeret.
Mette Frederiksen taler gerne minimumsnormeringer
Både SF og Enhedslisten ønsker at indføre minimumsnormeringer i de danske daginstitutioner, og nu har S-formand, og måske kommende statsminister, Mette Frederiksen meldt ud, at hun er åben for at diskutere det varme politiske emne.
Det fortalte hun, ifølge Ritzau, under tv-debatten ”Højlunds Forsamlingshus” på TV 2.
”Jeg er ikke afskrækket af, at vi taler minimumsnormeringer,” lød det fra Mette Frederiksen.
Hun undgik samtidig at svare konkret på, om hun reelt mener, at der skal indføres regler for, hvor mange børn der maksimalt må være per pædagog i en børnehave eller vuggestue.
SF-formand Pia Olsen Dyhr skriver på Twitter, at udmeldingen er ”sød musik” i SF’s ører.
Socialdemokratiet erkender brug af taltrylleri
Socialdemokratiet har tidligere i valgkampen kritiseret Lars Løkke og co. for at benytte sig af et ”optisk bedrag”, der fik Venstres velfærdsløfte på 69 milliarder kroner til at virke mere ambitiøst, end det var.
I går kunne flere økonomer i Politiken dog fortælle, at Socialdemokratiet selv har brugt metoden til at få regeringens besparelser på uddannelser til at virke større, end de reelt er.
Og nu erkender fungerende politisk ordfører Mattias Tesfaye (S) til Politiken, at partiet bruger akkumulerede tal i debatten, når de taler om, at regeringen har skåret knap ni milliarder kroner på de unges uddannelse siden 2015.
Ifølge økonomerne er der reelt kun tale om besparelser på cirka tre milliarder kroner.
”Hele den her debat fortæller i hvert fald mig, at vi kan bruge de tal, vi vil, men det er vigtigt, at de bliver præsenteret på en måde, så de ikke kan misforstås. Det gælder os alle sammen,” siger Mattias Tesfaye til avisen.
LA vil have brugerbetaling i sundhedsvæsenet
I en fælles kronik op til valget i 2015 erklærede de fire blå partiformænd Lars Løkke Rasmussen (V), Søren Pape Poulsen (K), Anders Samuelsen (LA) og Kristian Thulesen Dahl (DF), at der ikke ville blive gennemført nogen brugerbetaling hos den praktiserende læge i den kommende valgperiode.
Men nu mener Liberal Alliances finansordfører og folketingskandidat, Joachim B. Olsen, at der er grund til at tage spørgsmålet op igen. Han ser nemlig gerne, at man indfører brugerbetaling ved lægebesøg.
”Der er for mange, der går til lægen uden at have brug for det. Derfor er det en god idé,” siger Joachim B. Olsen til Berlingske.
Han understreger over for avisen, at pengene skal blive i sundhedsvæsenet, og at man skal se på ordninger, så brugerbetaling ikke gælder kronikere og lavindkomstgrupper.
Venstres Marcus Knuth bakker op om forslaget og hæfter sig ved, at brugerbetaling både fungerer i Norge og Sverige. Folketingskandidat for Radikale Camilla Hersom ser ifølge Berlingske også gerne, at spørgsmålet om brugerbetaling kommer tilbage på dagsordenen.
Cepos: Alle kommuner burde gøre som Vejle
Venstre og Socialdemokratiet har valgkampen igennem forsøgt at overbyde hinanden i, hvilket af partierne der kan få de offentlige udgifter til at stige med flest brøkdele.
I mellemtiden har Cepos lavet et regnestykke, der viser, at hvis alle danske kommuner blev drevet ligesom Vejle, ville der være over 30 milliarder kroner at spare hvert eneste år.
Det skriver Berlingske.
Regnestykket i sig selv er omdiskuteret og er fremkommet ved at dividere kommunernes udgiftsbehov, som er beregnet af Indenrigsministeriet, op i deres reelle driftsudgifter.
En kommunes udgiftsbehov indebærer blandt andet antallet af ældre, skoleelever, psykiatriske patienter, ledige, handicappede og børn i lavindkomstfamilier.
Ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) er der stort potentiale at hente i Cepos’ regnestykke.
”Men benchmarking har fået det svært, fordi diskussionen om den offentlige sektor i Danmark altid handler om, hvor mange penge der kommer ind, og ikke, hvad der kommer ud. Mange har store interesser i at italesætte, at det er sværere at sammenligne, end det i virkeligheden er,” siger han til avisen.
Det sker i dag:
Klokken 16.00: Alternativet lancerer antiracistisk handleplan. Det sker på Union, lokale Aula på Nørre Allé i København. Arrangementet byder ifølge partiet også på "kunstneriske indslag og opråb fra borgere".
Klokken 18.00: Vær med, når SF overtager Altingets gård. Her bliver partiets topfolk først udspurgt af Altingets journalister, hvorefter partiet sætter dagsordenen. Mød blandt andre Pia Olsen Dyhr.