Danmark fastholder parlamentariker

Danmark står alligevel ikke til at skulle afgive et medlem af Europa-Parlamentet. Det fremgår af et nyt udkast til forhandlingerne om medlemsstaternes repræsentation i parlamentet. Af udkastet fremgår det, at Kroatiens indlemmelse i Europa-Parlamentet ikke får betydning for antallet af danske parlamentarikere. Til gengæld mister blandt andet Sverige et mandat.

Europa-Parlamentet skal ifølge traktaten have 751 medlemmer, og med Kroatiens optagelse - samt hvis man medtager fremskrivning af befolkningstal i EU - så er Danmark i farezonen for at skulle afgive en parlamentariker.

"Det er yderst glædeligt, at presset fra vi danske parlamentarikere ser ud til at have båret frugt. I det nye forslag bibeholder Danmark sine 13 medlemmer. Det er ekstremt vigtigt for os, da vi i forvejen gennem tiden har fået reduceret vores medlemmer fra 16 til 13 i Europa-Parlamentet," siger europaparlamentariker Dan Jørgensen.

Ligner kompromis
Han er overbevist om, at kompromiset ikke vil ligge langt fra det, som er på forhandlingsbordet nu.

"Jeg tror, vi ender på en løsning, der ligger tæt op af det, som der her er blevet foreslået. Tidligere har der været et forslag oppe, der favoriserede de store lande i forhold til de små, men det forslag er blevet afvist i Europa-Parlamentet. Der er ganske bred forståelse for, at de mindre lande skal have en rimelig repræsentation i EU," siger Dan Jørgensen.

Også den konservative Bendt Bendtsen ser med tilfredshed på udspillet, men vil dog kun sige, at han er "moderat optimist" på de danske parlamentarikers vegne.

"Udgangspunktet har været, at Danmark skulle afgive et mandat, og det er vi nu kommet væk fra igen. Det ser ud til, at mellemgruppen kommer til at levere, og det ikke bliver de små lande. Så der er nu lagt op til, at forrykningerne ikke bliver så store. Det kan jo godt være udtryk for et kompromis, som kan bære hjem," siger Bendt Bendtsen.

Udgangspunktet har været, at Danmark skulle afgive et mandat, og det er vi nu kommet væk fra igen. Det ser ud til, at mellemgruppen kommer til at levere, og det ikke bliver de små lande. Så der er nu lagt op til, at forrykningerne ikke bliver så store. Det kan jo godt være udtryk for et kompromis, som kan bære hjem.

Bendt Bendtsen, (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

Stor reform inden 2019
Forhandlingsoplægget er lavet af italieneren Roberto Gualtieri fra den socialdemokratiske gruppe og polakken Rafal Trzaskowski fra den konservative gruppe. Der er derfor også god grund til at tro, at deres to respektive grupper vil bakke op om forslaget - selvom der naturligvis kan komme nationale hensyn ind og forstyrre.

En anden ting, der kunne lette et kompromis, er, at forslaget er forholdsvist "pragmatisk", og bygger på et princip om, at "ingen vinder, ingen mister mere end et sæde". En anden rapport har nemlig tidligere foreslået en reform, hvor særligt Tyskland skulle afgive parlamentarikere - men det vurderes for svært at få igennem den tyske forbundsdomstol. En anden rapport har modsat foreslået større "proportionalitet", hvilket blandt andet ville være gået ud over Danmark, men give lande som Frankrig, Storbritannien, Italien og Spanien flere mandater.

I første omgang er der dog kun tale om en reform for Europa-Parlamentet fra 2014-2019. Når det nye parlament er blevet valgt i 2014, skal en ny proces nemlig lede til en mere permanent løsning i forhold til proceduren, når nye medlemslande skal medregnes, og befolkningstallene ændrer sig imellem landene.

En reform af sammensætningen i Parlamentet skal i sidste ende vedtages med enstemmighed i ministerrådet og derefter kunne stemmes igennem i Europa-Parlamentet.