Om  
Jens Dissing Munk de Klauman

Danmarks Lærerforening henter ny pressechef fra Dansk Metal

Jens Dissing Munk bliver ny pressechef i Danmarks Lærerforening. Han forlader dermed sin stilling som pressechef i Dansk Metal.

Fra 1. december skifter Jens Dissing Munk Dansk Metal ud med Danmarks Lærerforening, når han tiltræder stillingen som ny pressechef i DLF. 

Det oplyser Jens Dissing Munk til Altinget.

Han har været ansat som pressechef i Dansk Metal siden 2015, men nu er han klar til nye udfordringer.

"Med mit jobskifte til Danmarks Lærerforening tager jeg også et skridt tættere på min egen dna. Som lærerbarn er jeg præget og optaget af skolepolitik, og det er en stor glæde for mig at kaste mig ind i kampen for en fortjent oprejsning til Danmarks folkeskolelærere," siger Jens Dissing Munk til Altinget og fortsætter:

"Forbundet er toneangivende i den offentlige debat, og der er vel ikke en borger i Danmark, der ikke har en holdning til folkeskolen eller til Danmarks Lærerforening. Det er både en gave og en forbandelse – og under alle omstændigheder en stor kommunikationsmæssig udfordring."

Jens Dissing Munk har tidligere været ansat som pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer samt pressemedarbejder i Miljø- og Fødevareministeriet.

Han er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Dissing Munk de Klauman

Fhv. særlig rådgiver for beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
journalist (DMJH. 2009)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024