Dansk Erhverv og teleaktører: Vi har brug for en plan, der styrker cybersikkerheden i kritisk teleinfrastruktur
Vidensdelingen og rådgivningen skal styrkes, så blandt andre teleselskaberne får bedre adgang til viden baseret på de kilder, kun Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste har adgang til, skriver Poul Noer, Jakob Willer og Martin Jensen Buch.
Poul Noer, Jakob Willer og Martin Jensen Buch
Hhv. fagchef for digital infrastruktur, Dansk Erhverv, direktør, Teleindustrien og chefkonsulent, IT-BranchenPå Nordisk Råds møde i Stockholm forleden sendte de fem nordiske statsministre og deres særlige gæst, den tyske forbundskansler Olaf Scholz, et stærkt signal om betydningen af digital infrastruktur og teknologi for sikkerhed, konkurrenceevne og grøn omstilling.
En del af mødet foregik nemlig meget aktuelt hos den globale tele- og teknologigigant Ericsson, der har hovedkvarter i Stockholm og i Danmark blandt andet leverer netværksudstyr til 5G-mobilnettet.
De seks regeringschefer drøftede sikkerhedspolitiske spørgsmål som hybride trusler, cybersikkerhed og nye teknologier. Anledningen var blandt andet, som statsminister Mette Frederiksen betonede, den glædelige samling af Norden i Nato, og at Europa skal være stærkere og mere konkurrencedygtigt.
I Dansk Erhverv, IT-Branchen og Teleindustrien vil vi gerne rose regeringscheferne for at tage denne drøftelse på højeste niveau. Samtidig vil vi opfordre til, at drøftelserne fortsættes hjemme på nationalt niveau og omsættes til handling i det aktuelle politiske arbejde.
Teleselskaber skal have adgang til kritisk information
Det gælder ikke mindst i de aktuelle forsvarsforhandlinger, hvor de første delforlig er på plads. I de kommende forhandlinger har vi behov for at styrke cybersikkerheden i blandt andet den kritiske teleinfrastruktur.
Vidensdelingen og rådgivningen skal styrkes, så blandt andre teleselskaberne får bedre adgang til viden baseret på de kilder, kun Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste har adgang til.
Ikke mindst ønsker teleoperatørerne klar besked om, hvilket netværksudstyr de må anvende i deres netværksinfrastruktur. I dag ved de reelt ikke, hvilke selskaber de for eksempel må købe antenner, routere og styringssystemer fra.
Truslen om hybridkrigsførelse betyder også, at beskyttelsen af undersøiske datakabler skal have langt højere prioritet.
Behov for konsolidering
Efter sommerferien indledes også dialogen om rammerne for en ny dansk teleaftale, der forventes at blive fremsat i første halvår af 2025. Her bliver det helt afgørende at stimulere de nødvendige investeringer, så Danmark får en fremtidssikret netværksinfrastruktur af hensyn til såvel konkurrencekraft, sikkerhed og den grønne omstilling.
Truslen om hybridkrigsførelse betyder også, at beskyttelsen af undersøiske datakabler skal have langt højere prioritet.
Poul Noer, Jakob Willer og Martin Jensen Buch
Hhv. fagchef, Dansk Erhverv, direktør, Teleindustrien og chefkonsulent, IT-Branchen
Dansk Erhvervs medlemmer pegede for nyligt i en rundspørge ligefrem på, at adgang til og kvalitet af internetforbindelser var det vigtigste ud af 30 rammevilkår.
I dialogen om teleaftalen er der grund til også at lytte til Europa-Kommissionen, der har gjort behovet for at stimulere investeringerne i netværksinfrastruktur til en topprioritet i bestræbelsen på at komme på omgangshøjde med USA og Kina i det teknologiske kapløb.
Kommissionen peger med rette på behovet for at skabe større europæiske enheder, der kan bære investeringerne, som det er tilfældet i USA og Kina. I EU er der aktuelt langt over 100 teleselskaber, hvilket hæmmer mulighederne for at finansiere udrulning og udvikling af de digitale netværk. Denne debat om behovet for konsolidering skal vi også tage i Danmark.
Teleaftalen skal også sikre, at selskaberne får bedre muligheder for at opstille mobilmaster og nedgrave fibernet med dertilhørende faciliteter som teknikskabe. Her er der stadig en del store og små bump på vejen, hvis vi i Danmark skal håndtere de dagsordner, regeringscheferne drøftede i Stockholm.
Kun ved at få løst disse udfordringer i den kommende tids politiske arbejde, får vi det fulde udbytte på et sikkert grundlag af de værdiskabende digitale teknologier som kunstig intelligens og cloud-services, der fremover skal sikre vores velstand, velfærd og den grønne omstilling.