Generalsekretær: Kommunal nedprioritering rammer Danmarks ældste sportsgren
Trods lokal opbakning oplever skytteforeninger over hele landet, at kommunale beslutninger spænder ben for deres eksistens. Lukkede skydebaner, forsinket sagsbehandling og støjkonflikter truer fremtiden for en af Danmarks ældste sportsgrene, skriver Lars Green Bach.
Lars Green Bach
Generalsekretær, Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)Vi har tre ting, som vi ønsker, at landets kommunalpolitikere og sagsbehandlere husker i arbejdet med den lokale kultur- og idrætspolitik.
Skydesport er mental fitnesstid. Vi lærer fokus, præcision og koncentration.
Skydesport er alsidig. Vi er inkluderende fællesskaber, 89 discipliner, indoor og outdoor.
Skydesport har danskernes opbakning – de sammenblander ikke våbenregulering og bandepakker med sport.
Desværre oplever skydesporten kommunale benspænd, der gør det vanskeligt at være skytteforening. Her vil jeg gerne fremhæve tre konkrete områder.
Sporten bliver overset
Et af de mest akutte problemer for skytteforeningerne er lukningen af skydebaner ved renovering eller nybyggeri af idrætsfaciliteter.
En kommune valgte eksempelvis at rive sin idrætshal ned og bygge et nyt idrætscenter.
Spænder kommunerne ben for idrætten?
Afbureaukratisering fylder meget på regeringens dagsorden. Men hvordan ser de kommunale vilkår ud for idrætsaktørerne?
Altinget Idræt sætter nu fokus på kommunale benspænd for idrætten.
Skriv til redaktør Jeppe Højberg Sørensen, hvis du ønsker at deltage i debatten.
I kælderen lå skydebanen og skytteforeningen. Sådan er det mange steder. Kommunen projekterede med et nyt lokale til skytteforeningen, men glemte at budgettere med ventilation og fysisk sikring af væggene, der bestod af gipsplader.
Kommunen mente, at skytteforeningen selv skulle finansiere dette. En udgift på fire til fem millioner kroner.
Det ønskede skytteforeningen ikke. Dels var lokalerne små, og dels forudså man problemer med at søge fondsmidler til indretning af en kommunal bygning.
Nu har kommunen givet skytteforeningen en grund, hvor de kan bygge en selvejende skydebane. Dermed skal skytteforeningen søge ekstern finansiering af plus ti millioner kroner, som byggeriet vil koste.
Dette er en tendens, vi ser flere steder. Når man planlægger nye idrætsfaciliteter, bliver skydesporten overset eller fravalgt.
Det efterlader skytteforeningerne i en svær situation, hvor de ikke kan fortsætte deres aktiviteter på trods af stor lokal opbakning og et aktivt klubliv.
Manglende sagsbehandling
En anden stor udfordring er manglende kommunal behandling af sager fra skytteforeningerne.
Det er for eksempel i forbindelse med skytteforeningernes sikkerhedsmæssige grundlag, vedligeholdelse af skydebaner, sikring af adgang til paraskytter og miljøgodkendelser.
Det kræver ofte grundig sagsbehandling i kommunerne. Men vores medlemmer oplever, at sagerne bliver trukket i langdrag, enten på grund af mangel på ressourcer eller prioritering i forvaltningerne.
Selvom banen har eksisteret længe, så må skytteforeningerne ofte kæmpe en ensom kamp for deres fortsatte eksistens, selvom de opfylder alle miljø- og støjkrav.
Lars Green Bach
Generalsekretær, Dansk Skytte Union
Det er frustrerende for foreningerne, og skaber en reel risiko for, at vigtige initiativer og tiltag falder til jorden.
I nogle kommuner oplever vi endda, at sager, der kræver politisk behandling, aldrig når frem til det politiske niveau. Dermed bliver afgørende beslutninger ikke truffet.
Dette er især kritisk omkring vedligeholdelse af de mange indendørs skydebaner, omkring støjhåndtering samt i forhold til miljøgodkendelser af vores medlemmers udendørs baner. Når sagerne ligger stille, bliver sportens bæredygtighed ramt.
Konflikter om støj ved byudvikling
Et tredje problem er byudvikling, som ofte støder sammen med skydesportens udfoldelsesmuligheder.
Flere af landets ældste og traditionsrige skydebaner ligger i områder, der nu udvikles til boligområder.
Skydebaner har i mange tilfælde eksisteret i mere end 100 år, men når boligområder opføres tæt på, opstår der støjkonflikter. Selvom banen har eksisteret længe, så må skytteforeningerne ofte kæmpe en ensom kamp for deres fortsatte eksistens, selvom de opfylder alle miljø- og støjkrav.
Skydebaner og andre idrætsanlæg spiller en vigtig rolle i lokalsamfundet og skal kunne fungere side om side med nye boligområder.
Alternativet er lukning. Det vil give endnu mere pres på andre baner og efterlade mange gode inkluderende fællesskaber uden hjemsted.
Mere end sport
Skydesporten har et stort potentiale i forhold til mental sundhed.
Den kræver koncentration, fokus og selvdisciplin, som hjælper skytter med at styrke deres mentale robusthed. For nogle kan det overføres til dagligdagen, hvor stress og pres fra arbejde eller skole fylder.
Et konkret eksempel på skydesportens sociale potentiale er Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) og TrygFondens ADHD-projekt.
Her arbejder vi målrettet med børn og unge med ADHD. Forskning og praksis har nemlig vist, at skydetræning kan være med til at forbedre deres evne til at fokusere og håndtere deres hverdag.
Vi samarbejder også med Skydebaneforeningen Danmark om at skabe en grønnere skydesport.
Det handler om ansvar for de arealer og faciliteter, vi benytter.
Vi ser allerede gode resultater med genanvendelse af materialer på skydebaneanlæg og med at bidrage til øget biodiversitet på vores arealer, til glæde for de økologiske forbindelser i landskabet.
Skydesporten har brug for, at kommunerne anerkender de unikke behov, som skytteforeningerne har, når det kommer til faciliteter, sagsbehandling og planlægning.
Det handler om at sikre, at også Danmarks ældste sportsgren får mulighed for at trives og udvikle sig.