S-borgmestre langer ud efter partitoppen: Sundhedsreform bryder med socialdemokratiske værdier

Og at det er "meget svært at forstå", at der er tale om et udspil fra en socialdemokratisk ledet regering.

"Det er et vigtigt princip for os socialdemokrater, at der er lokal medbestemmelse. At det ikke er topstyret det hele. Derfor er det også overraskende for os, at man vil den her centralisering," siger Maja Højgaard.

Mere konkret handler borgmestrenes kritik om, at regeringen vil flytte en række opgaver fra kommunerne og lægger dem over til regionerne. Og at driften og udbygningen af det nære sundhedsvæsen skal ske igennem 17 nye såkaldte sundhedsråd.

Problemet med de nye råd, er at de ikke blot er forankret i regionerne, men også at det både er regionsrådspolitikere, der sidder for bordenden som formænd og som sammen har et flertal af stemmerne.

Oven i det kommer, at regionsrådsmedlemmerne hver især udstyres med en såkaldt standningsret, som gør det muligt at sende en sag til afgørelse i regionsrådet fremfor i sundhedsudvalget.

Pseudodemokrati uden lokalforståelse

"Med den konstruktion kommer sundhedsrådene til at være sådan et pseudodemokratisk råd, der skal forestille nærhed, men ikke reelt kommer til at være det," siger Maja Højgaard.

Kun to ud af ti regionsrådsmedlemmer i et nyt sundhedsråd for Hovedstaden Syd og Vest ville komme fra det konkrete geografiske område.

I hvert fald hvis man lægger valgresultatet fra regionsrådsvalget i 2021 til grund for mandatfordelingen i en ny Region Østdanmark.

I virkelighedens verden frygter man på Vestegnen, at der måske kun vil blive valgt en eller måske slet ingen fra området ind i regionsrådet i en ny østdansk storregion.

"Vi løser de opgaver med ældre og kronisk syge på vores egen måde, som passer til vores befolkning. Og de løsninger, tror jeg vil gå fuldstændig tabt i et sundhedsråd, hvor der højest sidder to regionspolitikere med konkret erfaring fra vores område," siger Maja Højgaard.

Hun oplever, at Vestegnen er fanget i en stereotyp opfattelse af skillelinjerne i sundhedsvæsnet, som nogle der primært går mellem de dårligt stillede på landet og de privilegerede i byer. Og hvor Vestegnen falder i sidstnævnte kategori.

Bygger på falske modsætninger

Ifølge Maja Højgaard så risikerer den opfattelse af gå udover de mange mere socialt udsatte borgere i en kommune som Brøndby, som kun får glæde af sundhedstilbuddene, hvis de ligger tilstrækkeligt tæt på.

"Vi har selvfølgelig nogle ressourcestærke borgere. Men gennemsnitsindkomsten i Brøndby svarer til en landkommune som Ringkøbing-Skjern. Så den der falske by-land-modsætning, der er lavet, den er fuldstændig skæv," siger Maja Højgaard.

På Christiansborg er forhandlingerne om sundhedsreformen i fuld gang.

Og hos blandt andet Danmarksdemokraterne har sundhedsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl tidligere gjort det klart, at han også er optaget af, om regeringen har ramt de rette demokratiske balancer i sit udspil. Blandt andet i forhold til sammensætningen af de nye sundhedsråd.

Også hos SF er man optaget af sundhedsrådenes sammensætning.

I hvert fald mener SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen ikke, at samtlige regionale medlemmer af de nye sundhedsråd skal udstyres med hver deres standningsret, som regeringen lægger op til.

SF: Regional vetoret skal væk

"Det vil blive det rene kaos," siger hun. 

Kirsten Normann Andersen føler sig derfor også overbevist om, at det bliver ændret i den endelige aftale.

"Jeg lytter mig til, at der bliver gjort noget ved spørgsmålet om standsningsretten til hver enkelt repræsentant. Det tror jeg på, lander et fornuftigt sted. Fordi det giver selvfølgelig ikke mening," siger hun.

Hun er ligesom borgmestrene optaget af, at en reform ikke ender med at ødelægge de kommunale indsatser, der fungerer i dag. Og her efterlader udspillet en del ubesvarede spørgsmål. 

Til gengæld deler hun ikke de fire S-borgmestres opfattelse af, at der vil ske en centralisering.

For selvom ansvaret for en række opgaver flytter over til regionen, som også har et flertal i sundhedsrådene, så får kommunerne noget at skulle have sagt om langt større del af sundhedsvæsenet end i dag.

"De får faktisk indflydelse på noget, de aldrig nogensinde har været med til at diskutere før. m det så er løsningen, det ved jeg selvfølgelig ikke, fordi noget af det jo først skal prøves i praksis, men jeg synes, de glemmer den vigtige pointe trods alt," siger Kirsten Normann Andersen fra SF.

Altinget har forsøgt et få en kommentar fra integrations- og udlændingeminister Kaare Dybvad Bek, der sammen med finansminister Nicolai Wammen repræsenterede Socialdemokratiet i det regeringsudvalg, som har haft ansvaret for at forberede regeringens udspil til en sundhedsreform. Det var ikke muligt mandag.

Socialdemokratiets sundhedsordfører er efter artiklens udgivelse på Altinget Sundhed stillet op til interview, hvor hun afviser vestegnsborgmestrenes kritik. Det kan du læse her.