Debat

Danske Gymnasier om taxametre: Det koster kassen at undervise i fysik, kemi og bioteknologi

DEBAT: Det er en myte, at der sker en urimelig skævhed i statens tilskud til stx og hhx. Det skriver Danske Gymnasiers formand, Birgitte Vedersø, som fremhæver dyre stx-fag som fysik og kemi.

Taxametret skal ikke være det samme for alle gymnasiale uddannelser. Den naturvidenskabelige undervisning koster nemlig ekstra, og den udbyder hhx ikke, skriver Birgitte Vedersø.
Taxametret skal ikke være det samme for alle gymnasiale uddannelser. Den naturvidenskabelige undervisning koster nemlig ekstra, og den udbyder hhx ikke, skriver Birgitte Vedersø.Foto: Danske Gymnasier/pressefoto
Tyson W. Lyall

Download foto i høj opløsning

Ansat på Altinget siden 2010. 

Uddannelse: Cand.comm. (2015). MA. International Relations, Uni. of Westminster (2013). BA. Socialvidenskab & Journalistik, RUC (2011).

Twitter
Linkedin

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Birgitte Vedersø
Formand, Danske Gymnasier

Diskussionen om taxameterfinansieringen af de forskellige gymnasiale uddannelser er blusset op igen, og ønsket om at ligestille finansieringen af hhx, htx og stx rumler atter på Christiansborg.

Ved første øjekast kan man – som Ellen Tranes (V) spørgsmål i Folketinget i sidste uge tyder på – godt få den opfattelse, at der er store (og uretfærdige) forskelle mellem de tre gymnasietyper.

Men kradser man lidt dybere i problemstillingen, står det klart, at det er en myte, at der skulle eksistere en urimelig skævhed i de statslige tilskud til stx og hhx.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Gennem flere justeringer, senest i 2017, er de to tilskud nemlig nu næsten identiske.

Dyrt udstyr og lokaler
Tilskuddet per hhx-elev er ifølge finansloven for 2020 på 65.600 kroner om året, mens en stx-elev udløser et taxameter på 73.300 kroner per år.

Når vi nu i Danmark har et erklæret mål om, at flere unge skal interessere sig for naturvidenskab, så er man nødt til at afsætte de penge, som det koster at have laboratorier og undervisning i de pågældende fag.

Birgitte Vedersø
Formand, Danske Gymnasier

Den elevgruppe, der er væsentligt dyrere end elever fra stx og hhx, er htx’erne, der udløser et årligt taxameter på hele 83.100 kroner.

Den forskel, der fortsat eksisterer mellem taxametrene på stx og hhx, er – som også skiftende undervisningsministre gentagne gange har svaret – blandt andet begrundet i, at undervisningen på htx og stx kræver dyrere lokaler og særligt udstyr, eftersom disse to uddannelser i modsætning til hhx udbyder fysik, kemi, biologi, bioteknologi og idræt, og for stx’ vedkommende også billedkunst og musik.

Der er også en mindre overenskomstmæssig forskel i udgiften til underviserne.

Udgifterne til kemikaliemærkning og til den særlige ventilation i laboratorierne, foruden højere udgifter til bygninger, el, vand og varme, samt grundig rengøring af laboratorier, idrætshaller og baderum, er alt sammen med til at forklare, at taxametret til stx og htx ligger over taxametret til hhx.

Desuden er der særlige centralt aftalte overenskomstmæssige tillæg, som gør for eksempel fysik-, kemi- og biologilærerne dyrere per time end andre lærere, hvilket også retfærdiggør, at det er dyrere at drive stx, end det er at drive hhx.

Laver ikke det samme
I den forbindelse er det også relevant at nævne, at det er obligatorisk for alle stx-elever at have 3-4 naturvidenskabelige fag samt idræt i 3 år – og et kunstnerisk fag på mindst c-niveau.

Nå vi nu i Danmark har et erklæret mål om at flere unge skal interessere sig for naturvidenskab, så er man nødt til fortsat at afsætte de penge, det koster at have laboratorier og undervisning i de pågældende fag, og det skal man huske, når man justerer taxametret.

Jeg hæfter mig ved, at børne- og undervisningsministeren i sit svar til Folketinget sagde, at hun vil sikre ensartede økonomiske betingelser for det, ungdomsuddannelserne laver.

Og de laver netop ikke det samme. Derfor skal taxametret heller ikke være ens.

Mon ikke også det bliver konklusionen for den arbejdsgruppe, der meget snart fremlægger sit eftersyn af ungdomsuddannelsernes taxameter- og tilskudssystem?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Vedersø

Selvstændig konsulent, fhv. rektor, Gefion Gymnasium, bestyrelsesmedlem, Københavns Universitet
cand.mag. i dansk og italiensk (Aarhus Uni. 1991)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024