Danske private fondes økonomiske magt presser forskere til at gå de sikre veje

De sidste ti år er mængden af eksterne midler fra særligt private fonde vokset eksplosivt i dansk forskning. Det giver styrke, men gør også forskere mindre tilbøjelige til at kaste sig ud i de risikable projekter, der kan give nybrud, viser ny undersøgelse.

Om undersøgelsen
Om undersøgelsenFoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Økonomisk afhængighed af private fondes penge får danske forskere til at vælge forskningsprojekter, der kan give de største nybrud fra. Det viser en ny undersøgelse fra Tænketanken DEA. 

42 procent af de adspurgte forskere siger i undersøgelsen, at de på et tidspunkt er gået efter sikre projekter, som de vidste, kunne publiceres i tidsskrifter og give større sandsynlighed for at få flere eksterne midler på sigt, frem for at gå efter mere risikable projekter.

Det bekymrer fagchef i Tænktetanken DEA Jeppe Wohlert, der står bag undersøgelsen, fordi den forskning, der giver de største nybrud, typisk er den, hvor man ikke på forhånd kan garantere, at der kommer et resultat ud af det.

I sig selv kan det være værdifuld nok viden, men for den enkelte forsker kan det være hæmmende for karrieren:

"Virkelig banebrydende forskning er typisk forbundet med en højere risiko for, at du ikke får publiceret din forskning," siger Jeppe Wohlert, og fortsætter:

 "Det kan eksempelvis skyldes, at nye ideer bryder med etableret praksis inden for et forskningsfelt, hvor andre forskere kan have svært ved at vurdere ideens kvalitet og potentiale. Der er også risiko for, at forskningsideen ikke kan realiseres, eller at forskningen resulterer i såkaldte negative resultater"

Og her bliver det problematisk for den enkelte forsker:

"Som individuel forsker er negative resultater problematiske, fordi de er svære at få publiceret. Det er slået fast, at det er nemmere at publicere et positivt resultat end et negativ resultat eller et nulfund. Det kan påvirke forskere i retning af, at de vælger visse typer af projekter, som har større chance for at have positiv resultat," siger han. 

Fakta

DEA's rapport bygger på en spørgeskemaundersøgelse, sendt til 10.362 forskere, hvoraf 4.108 har svaret. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistik. 

Derudover har DEA gennemført 43 interviews med ledere og forskere ved danske universiteter i perioden fra slut oktober 2021 til start januar 2022.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024