De første kandidater er klar for SF i Albertslund
Socialistisk Folkeparti i Albertslund har afsløret navnene på de første fem kandidater, som partiet stiller med til kommunalvalget i november. Leif Pedersen er spidskandidat.
Mikkel Bødker Olesen
RedaktionsassistentSocialistisk Folkeparti i Albertslund har ved et medlemsmøde fået sat navn på de første fem kandidater, som partiet stiller med til kommunalvalget i november, skriver Albertslund Posten. Planen er, at der i løbet af efteråret skal findes flere kandidater.
Blandt de fem kandidater finder man partiets to nuværende medlemmer af Albertslund Kommunalbestyrelse, Leif Pedersen og Mehmet Kücükakin. Leif Pedersen er i øjeblikket formand for Miljø- og Byudvalget i kommunen, og han bliver partiets spidskandidat til valget. Mehmet Kücükakin er viceborgmester i kommunen og kommer til at stå som nummer to på partiets liste.
Ud over de to erfarne politikere stiller partiet også med Birgit Hauer, Vivi Nør Jacobsen og Bülent Filikci.