Derfor sagde tre centrale aftalepartier ja til Egelunds kandidatreform

Og det er især et element, som man hæfter sig ved i SF.

Står de fremtidige investeringer mål med den pris, der opkræves på universitetsområdet?

"Det synes jeg, de gør. Og jeg synes også, at vi er kommet ned i et omfang med de der etårige kandidater, hvor jeg tror på, at det kan blive en succes, hvis vi gør os umage. Så ja, jeg mener, at når vi med den her aftale tager flere milliarder fra råderummet, så er det det værd," siger uddannelsesordfører Sofie Lippert.

”Sådan er politik. Og sådan er politik især, når man har en flertalsregering. Så må man nogle gange anerkende regeringens præmis, og så til gengæld rykke det et sted hen, hvor man stadig kan se sig selv i det. Det synes jeg, vi har gjort,” siger hun.

K vil ikke diktere, hvor der skal skæres

Ifølge Konservative er det vigtigt, at reformen kommer til at betyde færre dimittender, der bliver uddannet til ledighed, siger uddannelsesordfører Lise Bertelsen.

Det, samt flere midler til vejledning kan være med til at få flere unge til at vælge de uddannelser, der peger mod sektorer, hvor der er mangel på arbejdskraft:

"Vi kan jo aldrig nogensinde bestemme herinde fra Christiansborg, hvad de unge de vælger, og det vil vi heller ikke. Det, vi gerne vil, er, at vi gerne vil give dem muligheden for ikke at tage en universitetsuddannelse direkte ud i ledighed," siger hun.

Det har også været vigtigt for hende, at politikerne ikke har dikteret hvilke uddannelser, der skal omlægges. Det skal et særligt kandidatudvalg beslutte:

”Universiteterne skal gå ind og hjælpe regeringen og os partier med, hvor er det rigtigt at skære, og hvor man ikke skal. Det har vi ikke forstand på herinde. Jeg er rigtig glad for, at sektoren kan se sig selv i det her, og vil samarbejde om det,” siger hun.

LA kan leve med velstandstab

Radikale Venstre forlod mandag forhandlingerne om reformen, blandt andet med henvisning til et forhandlingsnotat, som skulle vise et årligt velstandstab på 12 milliarder kroner i 2075 som resultat af dimensioneringen.

Det er uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund ikke bekymret for – blandt andet fordi udregningen er behæftet med usikkerhed, men også fordi den kun afspejler økonmiske regnemodeller, ikke virkeligheden, siger hun:

”Jamen, det ser jeg med fuldstændig åbne øjne på. Altså, vi er jo blevet beskyldt af nogen for, at det her bare var sådan en regnearksreform. Og det synes jeg jo så, at det her modbeviser. Følger man den logik, så skulle vi bygge et samfund alene af højtuddannede og universitetsuddannede," siger hun til Altinget og fortsætter:

"Og så var der ikke nogen sygeplejersker, så var der ikke nogen faglærte. Man kan ikke bygge et hus kun med arkitekter, uden en murer."

Og ligesom Egelund, kan Liberal Alliance godt leve med, at notatet viser velstandstabet.

"Vi har svært ved at se, hvordan Danmark bliver fattigere af, at en kommunikationskonsulent i stedet for at blive optaget på universitetet, bliver optaget på sygeplejerskeuddannelsen, selvom kommunikationskonsulenten få højere løn,” siger uddannelsesordfører Sandra Elisabeth Skalvig.

“Hvis det så viser sig, at der kommer til at være et velstandstab, så er det et velstandstab, vi kan leve med," siger hun.

Hun hæfter sig ved at kvaliteten af undervisningen på universiteterne vil stige, og for at sikre, at flere unger søger mod blandt andet velfærdsuddannelserne, hvor der er mangel på arbejdskraft.

”Da universiteterne blev oprettet, var de for de allerdygtigste studerende. Det har man gerne ville brede ud til en større del af befolkningen. Den kvalitet, vi tidligere så på universiteterne, den er faldet markant, og det er grunden til, at vi ønsker at dimensionere universiteterne,” siger hun.

Ros og ris fra sektoren og interessenter

Fra Dansk Magisterforening, der organiserer mange universitetsansatte, lyder der en klar kritik af aftalen. Forperson Camilla Gregersen siger i et skriftligt svar til Altinget:

"Reformen er blevet mindre slem, fordi forligspartierne har fået andelen af de forkortede kandidatuddannelserne ned. Men jeg er stadig meget bekymret over reformen og de konsekvenser, det kan få for vores samfund og velstand. Det er og bliver en dårlig idé, for ingen efterspørger kortere uddannelser. Der er ikke brug for mere pres på de studerende og underviserne."

I en pressemeddelelse kvitterer Brian Bech Nielsen, formand for rektorkollegiet i Danske Universiteter og rektor for Aarhus Universitet for, at partierne uden om regeringen har fået den til at bøje sig betragteligt:

"Det er positivt, at reformen er blevet mindre omfattende, end der oprindeligt var lagt op til fra regeringen, og at færre studerende, end vi havde frygtet, kommer på korte uddannelser. Vi er glade for, at ministeren har lyttet og flyttet sig, og vi skylder forligspartierne uden for regeringen en stor tak for deres indsats for at sikre en mere ansvarlig og realiserbar reform."

Han åbner dog allerede nu for, at der i fremtiden skal ske en diskussion af regeringens ønske om at dimensionere universiteternes optag:

"Vi anerkender, at andre dele af uddannelsessektoren lige nu har store rekrutteringsudfordringer. Derfor giver det fra et samfundshensyn mening at begrænse vores optag i en periode til en vis størrelse. Vi skal dog huske, at vi allerede nu ser regulære mangelsituationer på det akademiske arbejdsmarked, og dette problem forventes kun at vokse fremover, derfor skal der være mulighed for at diskutere dette redskab i fremtiden,” siger han.