Det er for meget at kræve en arbejdsuge på 30 timer for at opnå seniorpræmien

Min mand holdt helt op med at arbejde. Vi fik øget hjemmepleje, men netop fordi han falder uden varsel, skal der være nogen hos ham hele tiden.

I juni gik min omsorgsorlov igennem. Igen en fantastisk ting, vi har i vores system, tak for det: Jeg er nu ansat som en slags sosu-hjælper for min mand i et fuldtidsjob, der kan forlænges til i alt ni måneder. Jeg får udbetalt cirka 12.000 kroner månedligt, plus cirka 3000 kroner, som bliver sat ind på ratepensionen.

Man har tidligere afprøvet at nedsætte timekravet, og det fungerede godt uden tilsyneladende at vælte budgettet. Så hvorfor ikke gøre dette permanent?

Abelone Glahn

Men ansættelsen faldt for sent til at kunne påvirke min seniorpræmie. I juli var mit første år som pensionist nået, så den løn, jeg fik i den sidste måned, kunne ikke rette op på nedgangen i indkomst de øvrige måneder, jeg har passet andre.

Er jeg færdig med at klynke? Jeg klynker ikke, jeg fortæller, hvordan livet kan se ud, når man kommer op i vores alder, og hvor uforudsigeligt det kan være at arbejde videre. Min mand og jeg har en økonomi, der godt kan bære, at jeg ikke får denne seniorpræmie, men den ville unægtelig have hjulpet lidt på vores situation i år.

Kunne der bare have været en mulighed for at graduere timekravet, ville det have hjulpet. Dansk Arbejdsgiverforening har foreslået at øge præmien fra 44.000 kroner til 60.000 kroner i tre år, hvis man arbejder 30 timer om ugen de første år efter pensionsalderen. Det mere interessante er, at Dansk Arbejdsgiverforening også mener, at det bør være muligt at få en præmie, hvis man arbejder ned til 20 timer ugentligt, men så blot en forholdsmæssig mindre præmie. 

Det forslag er jeg så meget med på. Under corona afprøvede man, at en gruppe potentielle modtagere af seniorpræmien kunne nøjes med at arbejde ned til 20 timer om ugen. Det gjaldt personer født mellem 1. januar - 30. juni 1954. Ifølge ATP betød corona-reglen, at det var nok at have udført 1.040 timers arbejde i løbet af de 12 måneder (altså i gennemsnit 20 timer per uge) mod det ”normale” krav om 1.560 timer på 12 måneder (svarende til i gennemsnit 30 timer per uge).

Det betyder altså, at corona-reglen medførte, at 1.354 personer, der ellers ikke ville have modtaget seniorpræmie, blev tildelt præmien. Uden corona-reglen var det udelukkende 4.617 personer, der ville være tildelt præmien i perioden, hvor særreglen var gældende. Og dermed blev der i den periode, hvor corona-reglen var gældende, i alt tildelt seniorpræmie til 5.971 personer.

Man har altså afprøvet at nedsætte timekravet, og det fungerede godt uden tilsyneladende at vælte budgettet. Så hvorfor ikke gøre dette permanent?

Min oplevelse er, at hverken mine jævnaldrende eller arbejdspladserne tænker seniorpræmiekrav, når de forhandler en kontrakt om nedsat tid på plads

Abelone Glahn

Samtidig vil jeg gerne slå et slag for, at det bliver tydeligere, hvad der skal til for at få seniorpræmie. Min oplevelse er, at hverken mine jævnaldrende eller arbejdspladserne tænker seniorpræmiekrav, når de forhandler en kontrakt om nedsat tid på plads.

Jeg har lige været til en konference om seniorarbejdskraft. Der blev vist en video, hvor en mand glædestrålende fortalte, at han var gået ned i tid og nu fortsatte sit job på 20 timer ugentligt. Gad vide, om der er nogen, der har fortalt ham, at det medfører, han ikke kan opnå sin seniorpræmie.

Det tydeligste eksempel på dette med at se endog meget nøje på detaljerne fik jeg forleden fra en kollega, der har arbejdet langt ud over sin pensionsalder: Hun skriver:

”Jeg har to gange mistet de klækkelige engangsbeløb, som staten har udbetalt for at lokke ældre mennesker til at blive i arbejde. Begge gange fordi min aftale med (arbejdspladsens navn) om et 30 timers job blev konverteret til en fire-dages-uge på 29,5 timer. Bare ærgerligt.”

Så hendes og mit råd til alle: Hold godt øje med, at 30 timer er 30 fulde timer. Det er dyrt at lade være.