Det er sygt, at unge pacificeres på overførselsindkomster, så lad os afskaffe SU'en

Det er faldet mange for brystet, at regeringen vil afskaffe det sjette SU-år. Særligt de studerende er forargede. Nu er jeg selv 23 år og læser på universitetet, så det ville måske være forventeligt, hvis jeg også var forarget over regeringens forslag om at skære på SU'en.

Nuvel, jeg er forarget. Men på en lidt anden baggrund end mine jævnaldrende. Jeg er forarget over, at regeringen – der bryster sig af at være en modig og reformvillig regering – ikke tør gå længere. Jeg ville ønske, at regeringen helt sløjfede SU'en.

Tænk sig, at vi unge er blevet velfærdsliggjort i en sådan grad, at flertallet af os hellere vil være på overførselsindkomst end forsøge os selv

Claes Kirkeby Theilgaard

Der er noget sygt i at indrullere hele den danske ungdom på overførselsindkomst fra gymnasietiden og frem til de efter endt universitetsuddannelse skal ud på arbejdsmarkedet. Omvendt er det givetvis udspekuleret, hvis man ønsker at opflaske fremtidige generationer i den velfærdsstatslige doktrin.

Når man fra en ung alder har vænnet sig til, at velfærdsstaten sender skattekroner ens vej – også, selvom man strengt taget ikke har brug for dem til andet end fredagsbaren – er man mere tilbøjelig til at bakke op om den, også senere i livet.

Men SU'en pacificerer os unge og gør os til klienter i velfærdsstaten snarere end selvstændige individer, der ser det som en selvfølge, at vi skal tage ansvar for eget liv. Tænk sig, at vi unge er blevet velfærdsliggjort i en sådan grad, at flertallet af os hellere vil være på overførselsindkomst – og altså leve for andres penge – end forsøge os selv. Det bekymrer mig.

Det gør kun ondt værre, at mine jævnaldrendes modstand mod afskaffelsen af det sjette SU-år er et symptom på et dybereliggende problem. Nemlig, at velfærdskoalitionen – den andel af befolkningen, der er økonomisk afhængige af udbetalinger fra statskassen – udgør to-tredjedele af vælgerkorpset og altså er en uundgåelig magtfaktor i dansk politik.

Konsekvensen af den krævementalitet, som velfærdsstaten har ført med sig, er, at folk hytter deres eget skind på andres bekostning

Claes Kirkeby Theilgaard

Dermed er det svært at gennemføre gode og nødvendige reformer. For selvom vælgere også kan stemme på baggrund af andre overvejelser, stemmer mange ud fra snævre egeninteresser. Ofte sættes krydset ud fra den kyniske kalkule: Hvilken politiker vil love mig flere af andres penge?

Derfor giver det næsten sig selv, at forslag om eksempelvis at skære på SU'en sjældent er særligt populære. Slet ikke blandt dem, der i dag nyder godt af overførslerne fra SU-systemet. Sådanne reformer ses ikke som noget, der øger de studerendes selvstændighed eller deres frihed til at tage ansvar. Det ses heller ikke som noget, der kan give lavere skat til gavn for alle – også de studerende. I stedet ses det fejlagtigt som et nærmest ondsindet indgreb, der uberettiget tager penge fra de studerende.

Konsekvensen af den krævementalitet, som velfærdsstaten har ført med sig, er, at folk hytter deres eget skind på andres bekostning. I tilfældet med SU'en betyder det, at en ung akademiker fra middelklassen hytter sit eget skind på den hårdtarbejdende, jævnaldrende tømrers bekostning. Det er ikke retfærdigt.

Alle overførselsindkomster kræver som bekendt, at der er nogen, der samler regningen op. Og det er ikke en eller anden abstrakt statskasse, der gør det, men virkelige mennesker af kød og blod, der arbejder hårdt for at tjene penge, der så tvangsopkræves af staten og derefter uddeles til andre.

En afskaffelse af SU'en vil være godt for os unge. Når SU'en er væk, vil vi kunne vriste os lidt fri af statens fangarme

Claes Kirkeby Theilgaard

Som modtager af en overførselsindkomst er det altafgørende, at man kan se den, der betaler regningen i øjnene og sige til vedkommende, at man har et ærligt krav på hans penge. Det er min påstand, at de færreste, der modtager SU, kan det.

Alene af den grund bør SU'en afskaffes. Overførselsindkomster bør i sagens natur være forbeholdt de få, der vitterligt ikke kan forsøge sig selv. De bør få den hjælp, de har brug for. Men alle andre, der kan forsørge sig selv, skal forsørge sig selv.

Og helt ærligt: Langt de fleste studerende – hvis ikke alle – kan godt forsørge sig selv. Hvis man er studerende, må man enten arbejde ved siden af studiet eller tage et lån, som man så kan betale tilbage efter endt uddannelse. Man kan ikke kræve af andre, at de skal betale for en, mens man studerer.

I virkeligheden forstår jeg slet ikke, at man hellere vil leve på overførselsindkomst og altså på statens nåde end stå på egne ben. En afskaffelse af SU'en vil være godt for os unge. Når SU'en er væk, vil vi kunne vriste os lidt fri af statens fangarme. Den øgede frihed vil give os bedre muligheder for at tage ansvar for vores eget liv, og den slags gør som bekendt, at man vokser som individ.

Samtidig vil der – med tanke for, at SU-systemet koster 21 milliarder skattekroner om året – pludselig også være penge til skattelettelser, investeringer i uddannelsessystemet eller noget helt tredje, hvis vi afskaffer SU'en.

Tænk sig, hvis min generation hellere ville selvstændigheden end overførselsindkomsten. Det ville love godt for fremtiden.