Det sker i EU: Showdown om ny EU-Kommission og Danmarks dag ved Domstolen

Det er stadig et åbent spørgsmål, om Ursula von der Leyen kan præsentere sine nye EU-kommissærer i denne uge. Til gengæld ved vi, at den danske regering skal overbevise EU-Domstolen om, at den skal smide et omstridt direktiv om mindsteløn i skraldespanden, og at Ungarns premierminister, Viktor Orban, skal på slap line i Europa-Parlamentet.

Begge disse kvinder går ind i en spændende uge. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager (t.v.) afventer en vigtig afgørelse fra EU-dommerne i Luxembourg. Hendes chef, EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen (t.h.), håber på at kunne rydde de sidste sten af vejen, så hun kan præsentere sin nye EU-Kommission. 
Begge disse kvinder går ind i en spændende uge. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager (t.v.) afventer en vigtig afgørelse fra EU-dommerne i Luxembourg. Hendes chef, EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen (t.h.), håber på at kunne rydde de sidste sten af vejen, så hun kan præsentere sin nye EU-Kommission. Foto: Olivier Hoslet/EPA/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Mandag 16. september

De nye EU-parlamentarikere træder sammen i Strasbourg for anden gang, siden de blev valgt i juni.

De lægger blandt andet ud med en diskussion af de nye grænsekontroller, som Tyskland indfører mandag mod alle sine ni nabolande i kølvandet på en afvist syrisk asylansøgers angreb på uskyldige borgere i byen Solingen.

De skal også diskutere den nye rapport om fremtidens landbrugspolitik, som den europæiske version af Danmarks grønne trepart har leveret for nylig. 

I Ungarn er der indkaldt til todages ministermøde på forskningsområdet. Det bliver dog uden dansk ministerdeltagelse. På linje med en række andre lande nægter den danske regering at sende ministre af sted i protest mod den ungarske regering. Dem, der dukker op, kan se frem mod at diskutere de europæiske økosystemer for forskning og innovation.

{{toplink}}
Læs også

”Der er lang tid til tirsdag”. Således affejede EU-Kommissionens talsmand fredag bekymringerne om, hvorvidt det slovenske parlament når at få godkendt landets kommissærkandidat, inden kommissionsformand Ursula von der Leyen efter planen tirsdag morgen skal præsentere sit nye hold for Europa-Parlamentets partigrupper i Strasbourg.

Ved denne artikels afslutning var det dog stadig uklart, om hun får tilstrækkeligt grønt lys til, at hun kan løfte sløret for, hvilke kommissærer der skal sidde på hvilke poster de næste fem år.

Læs også

Senere på dagen vil hun samle sine nuværende kommissærer til deres ugentlige møde, hvor de skal vedtage nye anbefalinger om røgfrie miljøer.

Danmarks nye europaminister, Marie Bjerre (V), dukker også op i Strasbourg, hvor hun blandt andet skal mødes med værdi- og åbenhedskommissær Věra Jourová. Også den nyudpegede danske EU-kommissær, Dan Jørgensen, har tænkt sig at lure i kulissen blandt de folkevalgte.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024