DF i Varde vælger igen Marie Krarup som folketingskandidat
Dansk Folkepartis ordfører for forsvar og gymnasier, Marie Krarup, er blevet genvalgt som Vardekredsens kandidat til Folketinget.
Line Jenvall
RedaktionsassistentMedlemmerne af Dansk Folkeparti i Varde valgte mandag aften endnu en gang Marie Krarup som deres folketingskandidat.
Det skriver hun selv på sin Facebook-side.
Marie Krarup har siddet i Folketinget siden 2011 og er i dag Dansk Folkepartis ordfører, når det gælder gymnasier og forsvarspolitik. Første gang hun blev valgt, stillede hun op som Esbjergkredsens kandidat, men siden 2013 har hun haft base i Varde.
Bag sig har Marie Krarup en uddannelse som cand.mag. i øststatskundskab og samfundsfag, og hun har tidligere arbejdet som fuldmægtig i Forsvarsministeriet, været udstationeret som assisterende forsvarsattache ved den danske ambassade i Moskva med rang af major, været ansat som markedsanalytiker ved House of Prince og i Eksportkreditfonden. Inden hun blev valgt til Folketinget, var hun i fire år lektor ved Frederiksborg Gymnasium.