DF kalder Vilhelmsen i samråd om integration

INTEGRATION: Dansk Folkeparti kalder social- og integrationsminister Annette Vilhelmsen i samråd. Det sker, efter Vilhelmsen i et interview med Altinget.dk sagde, at antallet af indvandrere ikke er afgørende for integrationen.
Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, har indkaldt Annette Vilhelmsen (SF) i samråd for at få uddybet hendes synspunkter om integration.
Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, har indkaldt Annette Vilhelmsen (SF) i samråd for at få uddybet hendes synspunkter om integration.Foto: Folketinget
Erik HolsteinRedaktionen

Dansk Folkeparti indkalder social- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF) i samråd om hendes syn på integration.

Baggrunden er, at Annette Vilhelmsen i et interview med Altinget.dk siger, at hun ikke mener, at antallet af indvandrere fra den tredje verden afgør, om integrationen har en chance for at lykkes eller ej.

"Jeg vil ikke være med til at generalisere. Integrationen lykkes altid bedst, når man får uddannelse og arbejde. Det er det afgørende for en vellykket integration. Det er ikke antallet, der afgør det. Og nu er der jo sat grænser for, hvor mange der kommer," siger Annette Vilhelmsen til Altinget.dk.

Hun fortsætter:

”Jeg synes ikke, det er relevant at tale om antal. Jeg synes, vi skal tale om kvalitet i den integration, der foregår. Selvfølgelig er der store udfordringer i integrationen, det skal vi også anerkende på venstrefløjen."

Det synspunkt undrer Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, som altså nu indkalder Annette Vilhelmsen i samråd for at få uddybet hendes synspunkter.

”Det er utroligt, at ministeren ikke anerkender, at antallet af udlændinge, der søger til Danmark, naturligvis spiller en rolle i forhold til integrationen,” siger han i en pressemeddelelse.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Annette Lilja Vilhelmsen

Bestyrelsesmedlem af Odense ZOO, Naturama og Fjord og Bælt
cand.pæd. i almen pædagogik (Danmarks Lærerhøjskole 2001), Læreruddannet fra Den fri Lærerskole, kontorassistent

Martin Henriksen

Formand, Nye Borgerlige, kommunalbestyrelsesmedlem (NB), Stevns Kommune, fhv. MF (DF), sikkerhedsvagt
kursus i kristendom og teologi, vagtkursus, Landtransportskolen, HF (Frederiksberg HF-kursus 2004)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024