Natasha Jahanshahi
RedaktionsassistentMichael Arreboe har indgået en fratrædelsesordning med DR og stopper derfor som digital chef i DR Medier.
Det oplyser DR.
Fratrædelsesordningen sker i forbindelse med ændringer i DR Mediers organisation.
Den digitale omstilling betyder, at det ikke længere giver mening at have et særskilt digitalt område, skriver DR.
Fremover er DR Medier organiseret i fire enheder: tværgående og tv; børn, unge og nyudvikling; radio og publicering og indkøb.
Michael Arreboe blev ansat som kanalchef på dr.dk i 2011 og har tidligere arbejdet som digital mediechef på Politiken.